Samsø Friskole har brug for din hjælp

“Kære venner – Vi har brug for jeres hjælp.”billede9
Sådan skriver Samsø Friskole på sin hjemmeside, og naturligvis skal de have en hånd. Den barak der opførtes,da jeg gik i skole i Nordby er grim, faldefærdig, fuld af giftstoffer og skal fjernes. Den skæmmer den smukke 100 år gl. skolebygning og har ligget 50 år for længe på grunden.

Barakken er fyldt med asbest og rådne vinduer, og den skal ned hurtigst muligt, men fordi det er farligt affald, må skolen ikke selv vælte bygningen (selv om flere elever allerede har meldt sig som frivillige til dette formål). På linket herunder fortæller Bernd, -der er forælder på skolen og arbejder på Samsø energiakademi – nogle af børnene om den dumme asbestbarak.

13522916_1322155594481255_2415442400351920612_oDet kommer til at koste en stor sum penge at få fjernet alt behørigt, og skolen har heldigvis allerede 2/3 af beløbet. Men der er stor brug for mange menneskers hjælp til at komme endeligt i mål.

Friskolen har lavet noget så moderne som en crowdfundingkampagne. Og som man kan se, også en lille,  fin film, så de kan nå ud til så mange som muligt.

Gå ind og se på linket HER

Asbest og børn hører ikke sammen og skolen håber, du / I vil hjælpe os med store og små beløb – og dele dette i jeres netværk. Ethvert beløb er velkomment!!!

barak

Barakken ses th i billedet på skolens sydøstlige side
Whats in it for you?

Jo der er tænkt på gaver til de ædle givere!

Giver du 500 kr tilbydes du overnatning i shelter og morgenmad serveret af børn på skolen.unknownGir du 1000 kr får du også overnatning for 4 pers og mad + desuden færgebilletter t/r med hurtigfærgen “Issehoved”.14291689_1783017618577733_8140815599797922287_n

GIV DEM ET TILSKUD TIL PROJEKTET!

Skolen blir så smuk uden den grimme barak, og der skabes en naturlegeplads til den kommende børnehave på området.

Nordsamsø buldrer deruda’

paa-sporet-af-kopi
Der er meget at glæde sig over, når man bor på Nordsamsø.
Naturligvis er vi selv meget begejstrede for naturen omkring os, de brede badstrande, skønne bakker, flotte udsigtssteder, Nordbys pittoreske landsbyidyl, det nyrestaurerede klokketårn og rensede gadekær, de 2 hyggelige havne i Mårup og Langør.

Og ikke at forglemme: Verdens største labyrint, Samsø Friskole- nu med øens eneste private børnehave direkte på skolen,  Samsø Iværksætteri med de nye kreative bosættere fra “Meinung” i spidsen (60 medlemmer på 2 uger!), øens højeste punkt samt toppen af øen: Issehoved.

476202_263588153748368_1189460243_o“Smagen af øen” flytter til Nordby

Det er med stor glæde Nordby tager imod øens mest populære butik, nemlig Smagen af Øen, der hidtil har ligget i den gamle købmandsgård i Ballen. Fra 7. januar bor Lars og hans mange samske specialiteter i den tidligere Købmandsbutik og frokostcafe i Hovedgaden 15

customsize

Men hvad sker der ellers med udviklingen af Nordøen?

Det har 68 aktive nordø-borgere holdt møde om og der var masser af gode ideer oppe og vende. Her et udpluk:

IDEERNE & HANDLINGERNE

Samsø Friskole – opstart af børnehave 1.2.17 og styrkelse af skolen generelt

Efterskolen Bed and breakfast, kursus- og konferencecenter. Der er etableret et advisory board, et forstanderpar star klar og der er lagt plan og strategi til at tage imod investorer.

Kunst og kultur på Nordøen •   Vi udvikler Nordøen til at blive Samsøs kardinalpunkt for kunst og kultur.

Cirkulær Økonomi-Ø – Nordøen går forrest   Lige som Samsø går forrest i Danmark, kan Nordøen gå forrest på Samsø i samarbejde med Teknisk Forvaltning

Tænk i andre organiseringsformer    Kan Nordøen organisere sig som et selskab?   Andelsforeninger

Gentænk cykelstien mellem Mårup og Nordby – kan den etableres med andre materialer/løsninger/priser? – Hvad kan et eventuelt overskud i budgettet så bruges til? Trinbræt I Mårup?

Nordby som Danmarks Halloween-by  •   Vi stabler Danmarks største og bedste Halloween-weekend sammen, som sikrer gæster til øen, forretning til landmænd og restaurationer og liv i byen i efteråret.

 Hurtigfærgen til Mårup – hvad koster et ‘trinbræt’?

Energihotel på Nordøen

Svømmehal/svømmebad – handicap- og ældrevenligt

Åbn Kanhavekanalen og byg en bro!

Naturpark Nordsamsø

Bilfri By I sæsonen – busserne væk

Etabler “olle-kolle” på Nordøen

Ugentlige markeder i turistsæsonen ved klokketårnet

Pop-up restauranter rundt om kæret

Arbejd for at sikre praktik- og lærepladser til de unge

Og ideerne strømmer stadig ind. Vi skal måske have bygget flere huse, så der bliver plads til nybyggerne. På Mandag er der igen møde- denne gang af workshopkarakter. Vi arbejder med de bedste ideer. Alle interesserede er velkomne på mandag 5/12 på Friskolen kl 16.30-19.30

 

foto torben ulrik nissenNordby Bakker1 o

Vi er klar til en ny investor på den nedlagte Nordsamsø Efterskole

Den nedlagte efterskole på Nordsamsø sælges på tvangsauktion.
 – Er du visionær investor, har vi et team klar til dig.

Vi er en gruppe borgere på smukke Nordsamsø,
der gerne vil kæmpe for, at den tidligere efterskole får nyt liv.
Derfor har vi gjort alt klart, så en investor/en gruppe investorer

let kan komme i gang.

Vi kan tilbyde en ny investor et dedikeret forstanderpar,
et advisory board sammensat af erfarne såvel som
nye ø-boere samt en gruppe frivillige, der tilbyder

både begejstring og praktisk hjælp.

Vores værdigrundlag er bæredygtighed forstået bredt,
og vi har gode ideer til stedets fortsatte liv, som vi helst drøfter
med dig/jer ved et personligt møde, når I har set stedet.
Kontaktperson Lise Christensen på mail eller tlf.
lise_christensen@hotmail.com – mobil: 52395967
 
OBS: Tvangsauktionens 2. runde er 3. januar 2017

Se tidligere indlæg om efter skolenuntitled-2 HER

 

Det rykker stadig for Samsø. Kom og vær med!

Færgerne bliver billigere år for år...

Finanslovsforslaget om nedsættelse af færgepriserne vil langsomt blive udby10361500_1533932106873609_6823483400981074031_ngget, så hele året – bortset fra højsæsonen-  bygger videre på landevejsprincippet. Der afsættes iflg forslaget en ramme på 20 mio. kr. i 2017, 30 mio. kr. i 2018, 40 mio. kr. i 2019 og 40 mio. kr. i 2020 og frem til en gradvis nedsættelse af færgetaksterne til og fra øerne.
Det er fantastisk godt nyt for vore turister, fritidssamsinger – men også for alle samsingerne!

Nu er der tid til at arbejde med planerne for de kommende år

I november måned samles samsinger og drøfter, hvad der skal ske fremover mht erhverv, bosætning, turisme og udvikling i det hele taget.
10. november havde Nordøen desuden sit helt eget visionsseminar, da der er spændende udfordringer at tage fat på. Det arbejde fortsætter mandag den 5. december,  hvor en blanding af Samsø Kommunes Erhvervs- og Bosætningsudvalg og Nordøens Initiativgruppe og borgerforening inviterer til fyraftensworkshop på Samsø Friskole fra 16.30. Vi vil skabe et beredskab der tager særlig godt mod nye tilflyttere og hjælper dem den første tid.

Bosætningsworkshop med klart signal om hurtigruten

På workshoppen i sidste uge omkring ideer til bosætningspolitikken var der et klart og kraftigt flertal for, at kommunen bør gå ind i hurtigruten til Aarhus og sikre helårssejlads. Da ruten blev startet, var det de betalende 700 samsingers ønske at vise skeptikere 3 forhold i praksis:800px-Sogneprins_IMO_9018816_Bergen_2009

  • at ruten ikke kannibaliserer Hov- Samsø ruten
  • at ruten ville generere flere gæster og nye typer gæster
  • at ruten ville give øget bosætning og flere pendlere

Det viste sig ganske hurtigt en synergieffekt. Begge færgeruter har vundet ved indsættelsen af hurtigruten.
Den nye rute har haft  en overvægt af unge  og cyklister, der ville udforske øen.
Der er allerede flyttet nogle familier herover pga hurtigruten. De går pt og venter ivrigt på, at den skal starte igen. Nogle samsinger fik job i Aarhus og begyndte at pendle.
Der er mao. ikke nogle vægtige grunde til at frygte denne rute. Tværtimod er den med til at give håb om flere bosættere.

Overvejer du at være med i vores fællesskab og bo herovre?
Det kan sagtens lade sig gøre, men man skal have modet på at springe ud i det. Livet på øen har for os samsinger dog iøjnespringende fordele.
De menneskelige: nærhed, samhørighed, hjælpsomhed,imødekommenhed og glæden ved at løfte i flok er nogle af dem.
Naturen: den skaber et liv i rytme med sæsonerne og giver os sanselighed, fred, ro, idyl, gavmildhed og en langsommelighed mange har godt af.
For børnefamilier vil freden og sikkerheden være et kæmpe plus. Vi har så lidt kriminalitet, at andre næppe tror det. Man kan ikke lave ulykker og bagefter gemme sig herovre.
Job: Kan man ikke arbejde hjemmefra, kan den ene i et par måske pendle til Østjylland eller Kalundborg
Fordi livet her er billigere kan økonomien hænge sammen, selvom en af parterne af og til er hjemmegående. Men hold øje med Ofir.dk  (under Samsø) mht jobs. Her er et par ideer:

Dagens tilbud:
SAMSØS ÆLDSTE VINGÅRD søger ny forpagter
100 vinstokke i deres bedste alder af sorten Leon Millot til rødvin, plantet i 1989 i læ af bygninger og i fuld sol.
Kontakt mig på tlf. 8659 1808 eller 2429 2705 – egebjerggaard@mail.tele.dk

1-huset-6bf46ea9f9Og endnu et:
Du kunne også vælge et liv som B og B- udlejer, hvis det var noget?
Se tilbuddet om leje eller salg fra den skønne gamle skole i Pillemark HER

 

Se hvad andre hr fundet på og hvorfor.
Her er historien om en tv-fotograf, der vælger at skabe en økologisk æbleplantage på Samsø.Se filmen om Michaels æbler HER

 

Århundredets tilbud: Tvangsauktion af Nordsamsø Efterskole

SÅ ER DET NU, HVIS I VIL HAVE 3000 M2 BOLIG OG MASSER AF PLADS

Tirsdag d. 22. november afholdes der tvangsauktion ved retten i Aarhus. Det foregår i retssal K1, Kannikegade 16 I tv, Aarhus C
Kl. 9.00 er der auktion over “barakken” et fritliggende uv-lokale samt et en-families hus – begge beliggende på området.
Kl 9.30 er der auktion over resten. dvs næsten 3000 m2 bolig.
Det er de tørre tal…

1519023_760829180624545_8693830903559150973_oBag dem ligger minderne om den dejlige efterskole, det levende miljø. Børnenes dag – en fest og aktivitetsdag for alle øens børn. Festerne og hyggen i den store spisesal. Teaterstykkerne og legen i idrætshallen. Møder, musik og samvær i samlingssalen, unge menneskers vækst, glæde og venskab og meget mere

Vi på nordøen håber så meget på, at gode folk vil bruge dette dejlige sted til noget godt. Vi har hårdt brug for et vandrehjem på Nordøen. Der ville blive fuldt hus i de 25 rum med 70 sengepladser i sommerhalvåret. Om vinteren har vi brug for gode højskolekurser, sang, musik, billedkunst, fester, møder og andre mere forsamlingshus-agtige aktiviteter.

Se billeder fra området HER
Vi ville også byde varmt velkommen til en gruppe mennesker, der ville drive stedet som selvforsynende minilandsby. Der er jord til, en lille skov og en vindmølle- så kan I vaske som vinden blæser… Skolen har gennem årene gjort hvad den kunne for at være bæredygtig. Vi er en aktiv gruppe folk fra Nordøen, der gerne vil give jer en hånd, vise rundt, male, lave mad, osv så I kommer godt i gang. Brugsen ligger under 1 km væk. En af øens bedste sandstrande 1,5 km væk.
Se nærmere:
Læs mere om dette unikke tilbud HER1400227_1137733242934135_4390342558761886522_o

WOW – jeg vandt en helt særlig pris!

Imponerende felt
Der var ca 200 mennesker på Scandic Hotel i Silkeborg til uddelingen af turismevækstprisen, og knap 20 af dem var indstillede til hovedprisen. Der var 8 indstillede til hver af de to temapriser – heriblandt Samsø Råvarefestival og jeg.

Vinder af Temapris 1: Gode madoplevelser til turisten – et værktøj til synlighed og vækst
FUR Bryghus ved indehaver Mildred Fog modtog temaprisen fordi de har været dygtige til at udnytte Furs stedbundne potentialer og har et godt forhold til mange lokale samarbejdspartnere samt et godt blik for bæredygtighed.

Vinder af Temapris 2: Kommercialisering gennem værdikædesamarbejder i turismen
Den anden temapris “Kommercialisering gennem værdikæde-samarbejder i turismen” blev tildelt Destination Hærvejen – en forening dannet af ni kommuner langs Hærvejen.
Arbejdet handler om at markedsføre den ældgamle pilgrimsrute, som startede i trondheim i nord og endte- som de fleste ved- ved Santiago de compostella.

Publikumsprisen
Endelig foretog de 150 deltagere på dagens turismekonference en mobiltelefon-afstemning og tildelte WaterZ i Hvide Sande Publikumsprisen.

En overraskelse
Så kunne jeg i og for sig slappe af, for der var ikke mere, jeg var involveret i. Men så viser det sig at der for 2. gang i træk er oprettet en særpris. Den havde de generøst besluttet at give til lille mig!
Og ikke nok med det: Der fulgte 20 hvide roser og 10.000 kr med! Jeg blev meget glad og stolt og ser derfor en anelse ydmyg ud på billedet. Kæft det var fedt!

TurismeVÆKSTprisen 2016 - Særpris - forfatter, amatørkok og samsing Ruth Lange. På billedet ses også Anne V. Kristensen.
TurismeVÆKSTprisen 2016 – Særpris – forfatter, amatørkok og samsing Ruth Lange. På billedet ses også Anne V. Kristensen.

Her er juryens begrundelse

“Særprisen bliver givet til Ruth Lange, fordi hun er en ildsjæl, som er med til at brande Samsøs skønne natur og de gode smagsoplevelser. Hun kender Samsø og dens beboere, dens stemning, dens tone og dens livssyn, og hun repræsenterer sin ø på bedste vis og er med til at bane vejen for flere turister til Samsø.

Ruth Lange er forfatter, amatørkok og ihærdig ildsjæl. Hun står bag den populære blog “Sans for Samsø” og har blandt andet skrevet bogen “Samsø – mad og mennesker”. Bogen integrerer fortællinger og historier om mennesker med historier om råvarer, opskrifter og madoplevelser.
Ruth Lange er også bestyrelsesmedlem i Foreningen Samsø-Aarhus Forbindelsen, som har fået etableret en ny færgerute mellem Samsø og Aarhus. Færgen sejler i sommerhalvåret og er således med til at gøre Samsø mere tilgængelig for såvel beboere som gæster til øen”.img_1828

 

 

 

 

 

Jeg føler stor trang til at sige tak til jer, der indstillede mig. Til alle de skønne græsrødder på Samsø og til den dygtige fotograf, der lavede billederne til Mad-bogen.
Jeg ved ikke hvem der for nylig indstillede mig til ildsjæleprisen på Samsø, men formuleringen der, var også rørende flot. Måske har vedkommende også sendt indstilling til dette. Tak.
Det er bestemt ikke mig, der skal have æren for hurtigruten, men dejligt at den blir nævnt. Det der med, at det blot er en sommerrute skal vi dælme nok få lavet om på!!!
Jeg har lige holdt 7 foredrag på seniorhøjskoler i Vendsyssel. De var meget interesserede i at høre om Samsø, så det var også en stor fornøjelse. De lovede at komme næste år:-)
Og tak til de over 200.000 bloglæsendes besøg på denne blog!

JyllandsAkvariet modtog hovedprisen – TurismeVÆKSTprisen 2016

Hovedprisen, der ledsages af 75.000 kroner samt en bronzeskulptur af den midtjyske kunstner Thomas Andersson, gik således til direktør Michael Madsen fra JyllandsAkvariet i Thyborøn.
“I får prisen, fordi JyllandsAkvariet er en rejse værd. I har evnet at kommercialisere naturen som produkt og har et stærkt fokus på helårsturisme og originale og autentiske oplevelser”, sagde Anne V. Kristensen

TurismeVÆKSTprisen 2016 - vinder Jyllands Akvariet i Thyborøn
Hele vinderholdet og stand in for Bent Hansen Anne V Kristensen fra regionsrådet

 

 

 

 

 

 

Torsdag afsløres vinderen af turismevækstprisen

Der er to samske input:
Råvarefestivalen er igen indstillet- lad os håbe feltet ikke er så stærkt, som sidst, hvor Northside Festivalen vandt
Den anden samske indstillede er såmænd mig selv! Søde mennesker har tilsyneladende skrevet til Region Midtjylland og indstillet mig pga bogen Samsø – Mad og Mennesker, naturligvis også for promoveringen af den vha events og foredrag her og der-  og endelig for arbejdet med denne blog, som du kære læser bl.a. kigger på lige nu.
Iføge word press har jeg haft et pænt stykke over 200.000 besøg på bloggen. Det synes jeg er vildt flot. Tak for det!Samsoe_forsideHold your thumbs for samsingerne i morgen. Det ville være så sejt, hvis en af os fik en pris.

Det er regionsformand Bent Hansen der uddeler hædersbevisningerne og pengene skal gå til turisttiltag. Det hele sker i morgen i Silkeborg på en flot konference. Spændende.

Man kan læse mere om selve prisen HER

Formidable fortællinger om modne mænd på Nordby Bibliotek

Stor underholdning i den lille by
På torsdag, d. 3 november får Nordby Bibliotek besøg fra Fyn. Det er 2 spændende mænd: Jens Peter Madsen – en formidabel fortæller og  Carl Erik Lundgaard, en formidabel musiker, der kommer tl byen.

CE Lundgaard og JP Madsen
CE Lundgaard og JP Madsen

De giver os ”Simon-fortællinger” – Historier, musik og sange om at være  en mand på 60+ og samtidig en demonstration af hvor vigtige begreber nærhed og livsfortællinger kan være.

Senioralderen trykker, og dog er Simon fyldt med drømme, håb og forventninger til livet.
Godt brugt måske. Men stadig mandigt følsom og fyldt med lyst til kvindeligt med- og modspil
Hans projekt er at finde ind til det, som gør ham glad. Han sætter sig for at fortælle personlige livshistorier, som giver mening og sammenhæng i hans tilværelse.

SIMONFORTÆLLINGER er et engageret bud på alt det, som mennesker selv kan gøre for at tage hånd om deres eget liv og om deres relationer til familie, venner og andre nære mennesker.

De medvirkende
Jens Peter Madsen, 64 år, fortæller og tidligere seminarielektor. Han har for et par år siden besøgt Samsø som lystløgner –( nogen vil måske stadig huske historien om ”Tyrens røvhul”)

Carl Erik Lundgaard 67 år, fortæller, musiker og tidligere studielektor på det fynske musikkonservatorium.

CE Lundgaard og JP Madsen
CE Lundgaard og JP Madsen

Billig entre
Det koster 100kr , men så får du også både historier, musik, sang, kaffe og kage.
Det er en god ide at bestille billet – Nordby bibliotek er ikke så stort. Det gør du på tlf. 22906359 hos Lena Bjørn, som er arrangør.

Læs mere om gæsteunderholderne på www.simonfortaellinger.dk

Drømmer I om et fælles sted på Samsø med plads til det hele?

Unik mulighed på Samsø lige nu
Er I en flok, der gerne vil bo sammen i et økologisk fællesskab? Har I en drøm om at drive en virksomhed sammen? Vil I bare have masser af plads? På dette sted er der egen skov, mange værksteder, jord, festsal og øens bedste industrikøkken.

ALT ER MULIGT.untitled-2

 Her er annoncen:
Nord-Samsø Efterskole er sat til salg

“Har du en god ide, det rigtige projekt ?
Samtlige bygninger tilhørende Nord-Samsø Efterskole under konkurs sælges.
OBS SIDSTE NYT: SÆLGES PÅ TVANGSAUKTION 22.NOV ’16

SE MERE HER

Ejendommen er fuld funktionsdygtig og har frem til sommeren 2016 fungeret som efterskole.
Der er 70 sengepladser fordelt på 25 værelser.

Hertil kommer kontorfaciliteter, spisesal, moderne institutionskøkken, værksteder, klasserum, foredragssal samt mindre idrætshal.
601337_536468846393914_185312865_n

Ejendommen er omkranset af frie arealer, herunder en fodboldbane i fuld størrelse.

I tilknytning til ejendommen er en attraktiv privatbolig opført i 1990 på 204 m2 med carport/udhus på 43 m2.untitled

Som udgangspunkt sælges alle bygninger og jord samlet.
Dette omfatter ejendommene Søndre Møllevej 5, 6 og 7, Nordby, 8305 Samsø.

Bygningerne kan anvendes til mange forskellige formål såsom ferieudlejning, kostskole, kursuscenter, vandrehjem/hotel, opholdssted, blandet bolig/erhverv og lignende.

Anvendelse til andre formål er mulig efter nærmere drøftelse med Samsø Kommune.

Det samlede bygningsareal andrager 2.907 m2, fordelt på 1.813 m2 erhvervsareal, 562 m2 beboelse (elevværelser), 298 m2 beboelsesareal (personaleboliger) og øvrige arealer 234 m2, i alt 2.907 m2.

Det samlede grundareal andrager 51.498 m2. Samlet pris kr. 5.750.000,00.
Overtagelse straks eller efter nærmere aftale. Ejendommen overtages fri for lejemål.

forstanderbolig

Alle interesserede kan bestille en salgsopstilling med bilag hos FREDERICIA ADVOKATERNE, kurator advokat Jens Brusgaard, Høgevej 4, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 28 00, mail snp@fredericiaadvokaterne.dk
Såfremt man ønsker at besigtige ejendommen, kan man ligeledes kontakte FREDERICIA ADVOKATERNE.”

Vi, der bor på Nordsamsø, vil byde nye ejere velkommen og stå til rådighed med råd og dåd, kaffe, mad og ideer.
Naboen til den ene side har planer om at skabe et operahus og skabe en stor permakultur-have, og de ser frem til at dele jordens glæder med jer.

Nordsamsø mangler i den grad overnatningssteder, festlokaler, kursusmulighed og det kan lade sig gøre at indrette 4-5 familieboliger i bygningerne.

Vi glæder os til at møde jer!

 

Samsø-Aarhus Expressen holder pause for at styrke koncept og færge

En enig bestyrelse i både rederiet og foreningen bag “Issehoved” har besluttet, at færgen skal holde vinterpause. Det sker for at toptune færgen rent teknisk med et dokophold og udbygge og styrke organisationen bag Danmarks eneste sande “folkebåd”.
Således lyder pressemeddelelsen fra vores talsmand:

13458522_1749940008552161_6880439608533962484_o

“Samsø-Aarhus Expressen holder vinterpause

Efter en travl sommersæson med mange successer og mange udfordringer har en enig bestyrelse bag Samsøekspressen valgt at udnytte de kommende måneder i lavsæsonen til at gøre Issehoved klar til en ny travl sæson der begynder den 28. april.

Det er med både stolthed og ydmyghed, at Samsø-Aarhus Expressen har besluttet at bruge de kommende vintermåneder på at skabe en endnu bedre færgerute for vores passagerer. Derfor holder Issehoved en pause fra 25 oktober til 28. april.

”Vi har bevist, at det her er et holdbart projekt, og at vi kan drive en færgerute mellem Samsø og Aarhus. Vi har gjort os en masse gode erfaringer og har fået løst mange af de udfordringer der været undervejs, og som der altid vil være ved et nyt projekt af denne størrelse”, fortæller Hans Christian Hesseldal, talsmand for Samsø-Aarhus Expressen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Samsø-Aarhus Expressen var meget uheldig midt under sommerens højsæson, hvor vi havde tekniske problemer, der gjorde at Issehoved lå stille i 18 dage. For at undgå den slags i fremtiden, er det vigtigt at færgens tekniske installationer nu får en grundig overhaling, så den er klar til d. 28. april.

Sommerens uheld er en af de væsentlige årsager til, at Samsø-Aarhus Expressen har haft lidt færre passagerer end ventet. Samtidig må vi erkende, at de tekniske udfordringer og dermed lavere antal passagerer har gjort, at vi med fordel kan spare på de driftsmæssige omkostninger ved at holde en vinterpause.

”Nu skal vi bruge pausen til at trimme organisationen ud fra de erfaringer vi har fået indtil nu, det arbejde er allerede i fuld gang. Desuden bruger vi pausen her i de koldeste måneder til at få Issehoved i dok. Et arbejde der skal gøres om alle omstændigheder, det giver rigtig god mening at bruge lavsæsonen til det arbejde, da der er færrest passagerer på det tidspunkt”, fortsætter Hans Christian Hesseldal.

En af sommerens væsentligste successer er det store antal cyklister der har valgt at tage Issehoved mellem Aarhus og Samsø. 7.500 cykler er blevet sejlet frem og tilbage, og det er langt over det dobbelte af hvad ledelsen havde budgetteret med i samme periode.

Samsø-Aarhus Expressen oplever en stor opbakning til vores beslutning fra investorer og samarbejdspartnere, heriblandt Samsø Kommune.

”Jeg glæder mig over vores nye færge og jeg syntes at det er den helt rigtige beslutning at bruge lavsæsonen til at styrke organisationen og optimere færgen endnu mere så vi er klar når højsæsonen sætter ind. Vi har jo Kulturby 2017, hvor færgen vil være et vigtigt forbindelsesled mellem Samsø og Aarhus”, oplyser borgmester i Samsø Kommune Marcel Meijer.

Samsø-Aarhus Expressen er samtidig glade for den store opbakning, vi mærker fra vores over 600 foreningsmedlemmer, der hver i sær har købt ”folkeaktier” i færgeruten og er den direkte årsag til vi i sin tid kunne starte ruten op og fortsætte den i årene fremover.

For redaktionel kontakt:

Hans Christian Hesseldal, Bestyrelsesmedlem og talsmand for Samsø-Aarhus Expressen. Mobil: 40981058 mail: hchesseldal@gmail.com

Med venlig hilsen

Samsø-Aarhus Expressen”
13466396_1750748961804599_2968975604924821446_nVI VENDER STÆRKT TILBAGE!
Og selvfølgelig bliver det en helårsfærge. Det er hele ideen!

Følgmed på vores facebookside HER