Månedsarkiv: december 2014

Sans for afslutninger og nye begyndelser på Samsø

solnedgang ved Sælvig Kyst
Solnedgang ved Sælvig Kyst 27. december.

Det sker hele tiden: Noget afsluttes og noget andet begynder. Det ved vi.
Solnedgangen her er et synligt tegn på dagens afslutning, men så tydeligt er det jo ikke hver gang.
Vi ved det ikke altid, men nogle dage handler kun om det.
Den 21. december vendte vi blad – nu vender lyset tilbage. Og duftene og fuglene og blomsterne!
Årets korteste dag og længste nat er for mange også en symbolsk markering af, at vi vender de mørke ting ryggen og ser frem mod lyset. Mod alt det vi glæder os til. Sådan har jeg det også. 2014 har haft store udfordringer, og det er dejligt, vi nu nåede til vendepunktet. Det er som om alle de lyse stunder huskes bedre og får lov at fylde mere, så snart vi når dertil.

Kort efter følger familiefesten – årets store hyggefest: Julen! Som et bevis for, at nu er alt det lyse og dejlige allerede begyndt!
Jeg holder meget af julen. Især af julens samvær og de mange hyggelige måltider, spil, gåture ved strandene og læsestunder foran brændeovnen. At give hinanden gaver- bare for at glæde hinanden. Det er  dejligt med dejligt  ekstra krymmel på 🙂

I mit personlige år var tiden før vintersolhverv og jul extra travl. Min nyeste og foreløbig eneste bog udkom d. 12. december og hver ledig stund gik med at sælge bøger, skrive dedikationer, lave små hyggelige events, underholde med digtoplæsning osv.
En spændende og skøn tid med mange fine oplevelser. Rigtig mange mennesker har valgt at bruge min bog som julegave, mandelgave eller værtsgave. Det gør mig meget glad. Bogen var tænkt som en måde at sprede morskab og glæde, og heldigvis er den netop blevet modtaget sådan af de allerfleste. Tak.

I løbet af ferien har jeg opdaget, hvor mange steder i verden, der findes folk, der læser med, når jeg skriver her på bloggen. Jeg opdaterer jævnligt tallene på det indlæg, der handler om “sans for Samsø på verdensplan”. Det er meget hyggeligt at kunne se de små flag rundt om i verden, der markerer, at mindst en læser er derfra (det er sådan en sjov del af kontrolpanelet, man kan få indblik i for at styre sin blog).

Selv tror jeg 2015 bliver et vidunderligt år. Jeg skal deltage i nogle spændende ting- det første løber af stablen fra 7. januar og en del uger frem, så det vil mange af jer opdage…
Jeg skal også skrive en bog om Samsø sammen med en veninde og en god ven, der er fotograf. Det glæder jeg mig meget til, og jeg skal nok fortælle mere, når jeg kan.

Her på Samsø er en masse spændende ting i gang, som vil få form og farve i 2015. Vores helt eget rederi er allerede et faktum, og snart vil vi kunne indvie vores egen færge, der lige nu er ved at blive finjusteret på det polske værft. Det bliver en stor festdag for øen. Jeg skrev allerede en sang om det til Sct Paulsmødet sidste år, hvor planerne var i støbeskeen, og vi netop havde fået et historisk regeringsskifte i Samsø Kommunalbestyrelse, hvor Marcel Meyer fra S vandt borgmesterposten (Ja- vi er stadig en selvstændig kommune).

For første gang i stolen
Tænk en socialdemokrat!
Nu står han der i solen
Jow, han har da li’godt format
En dag står han på molen
med værdigt borgmestermandat
og skyder med pistolen
når færgen i søen bliver sat
Snart lærer børn i Polen
sig alt om den samske fregat

Nu bliver det virkelighed!
Vi skal også indvie den nye rute fra Ballen til Kalundborg, og så skal vi videre med arbejdet for at få en direkte passager-rute til Århus. DET vil gavne bosætning og infrastruktur! Forhåbentlig bliver den færge klar til søsætning i maj 2016- senest 2017.  Vi er mange, der er fan af den rute! Hvorfor den lige skal være færdig til maj måned? Jo- det skal passe med en anden sang,  jeg skrev tidligere 🙂

Lige om lidt er det nytår – og nytårsaften er også min fødselsdag. En lidt speciel dag at fylde år, men jeg glæder mig over at så mange fester på den dag:-) Jeg har naturligvis også lavet en konkurrence, hvor man kan vinde bøger. Der udloddes 3 bøger blandt alle, der køber “Sex på Samsø” – bogen via mobile pay inden kl 24 d. 31/12, hvor prisen øges fra 169,- til 196,- pr 1/1 2015!

Jo ældre jeg bliver, jo tydeligere går det op for mig, at det er vigtigt at binde sløjfe. lave gode afslutninger. De frisætter energi til nye projekter. Halvfærdige eller ovenikøbet konfliktfyldte afslutninger tapper dig for energi. Rund af! Tilgiv. Kom videre.

Godt nytår til alle jer, der læser dette! Lad os nyde og huske alle de gode stunder, vi får lov at opleve. Lyset er på vej.

PS. Den der sang om færgen til Århus  kan du høre her…

 GODT NYTÅR!

 

 

 

Sans for julen på Samsø

Så nærmer højtiden sig og et foreløbigt højdepunkt på Samsø, var Julemandens ankomst til Ballen Havn  d. 21.12! Han kommer hvert år i en lille fiskerbåd helt oppe fra Grønland, hvor vi jo alle (næsten) ved, han bor til daglig. En stor dag på øen her!

I går startede dagen meget smukt med himmelrødmen, der gled over i en smuk solopgang, men i løbet af eftermiddagen begyndte det at blæse op og regnen tog til.
Alligevel kom et rekordstort antal mennesker til Ballen for at tage imod den prominente gæst ved kajen på yderste mole. Jeg har faktisk aldrig set det før. Mine egne sønner voksede ikke op på Samsø, men på Fyn og senere i Sverige og så tilbage til et nyt sted på Fyn. Og det var fortrinsvis børnefamilierne, der stimlede sammen i regnen, for rygterne ville vide, at alle børnene fik godteposer. Det er et skønt og gammeldags ord: Godteposer. Jeg troede slet ikke, det blev brugt mere. Men det antyder fint, at der er frugt blandet i slikket (modsat slikposer) så selvom posen er gratis, kan man ikke komme og klage over det sunde fyld, der har taget pladsen fra mere af det søde… hæ hæ.(vov aldrig at proppe noget sundt i en slikpose- det blir opdaget!)

L1040231

                               Steen med hestevognen fuld af børn og voksne her foran restaurant SAK

De mange våde og kolde mennesker trak derefter op til Ballen Dagli’brugs lokket af harmonika og trompet. Mange tog på gratis hestevognsture rundt i byen trods regnen. Steen Brorsen, der udlejer western vogne om sommeren, sad stout på bukken med stort kuskeslag og kørte fjordhestene. Vi andre tøsedrenge gik indenfor, hvor  Marianne  Brugsuddeler sammen med sin bestyrelse havde gjort fint på lageret og sat borde op, pyntet med lys mm – og der stod hele bestyrelsen så med varm gløgg og æbleskiver og nissehuer, og et lille band stod klar op ad hylderne med kippers, vandpistoler og rødkål. De spillede masser af julemusik og sammen med forsangeren Lotte -med den jazzede sopranstemme-  fyldte de det lille lager med god stemning og hygge.
Jeg er jo fra Nordby og først for nylig flyttet syd på øen, så jeg plejer derfor at være i Mårup Brugs denne dag, hvor der serveres varmt og vådt samt sødt og sprødt og alle handlende opfordres til at rafle om varens pris, når de når hen til kassen. En dag mange glæder sig til, for slår man 2 seksere, får man alle indkøb gratis, 2 femmere  gi’r halv pris og så går det dernedad med 40, 30, 20 og 10% prisreduktion! Hvis du altså slår to ens.
Det er en umådelig populær dag i dagligbrugserne på øen! Min søster havde købt ind i Mårup og fået 2 femmere hørte jeg i tlf i aftes! Det var ærgerligt, hun ikke havde købt noget mere:-)

Men Ballen kunne sandelig osse finde ud af både at rafle priser ned og at hygge, og der sad mange ved bordene og guffede i sig, nynnede med og fik sagt glædelig jul til naboerne. Hvert kvarter blev der udloddet en gave til en gæst – trukket af dagens bon’er i kassen – men kun hvis man var til stede. Det var sandelig også populært.
Jeg skrev hilsner i min bog “Sex på Samsø” til gamle skolekammerater og andet godtfolk, der lige skulle se, hvad jeg nu havde fundet på.
Der er jo grobund for en del jokes i forbindelse med den titel, bogen har, og jeg fik da osse nogle fur, og gav igen så godt jeg kunne. Så da jeg begyndte at fryse og derfor pakkede sammen, råbte jeg,  om der var flere, der skulle have sex på samsø – for ellers gik jeg nu…
tø hø.

Det er sjovt at stå og signere bøger. Mange kommer og får en sludder og fortæller de særeste ting. Sidst jeg signerede i Mårup Brugs, kom et par fra Kolby, der stod og ærgrede sig over, at de havde haft influenza, mens det var fuldmåne. – Hvorfor? Jo, for nu skulle de slagte gæssene, og det var meget mere bøvlet at plukke dem efter fuldmåne!
Vidste du det?
Jeg gjorde i hvert fald ikke! Var det mon månens tiltrækningskraft, der nærmest sugede fjerene af???
Senere lod andre mig vide, at jægere heller ikke skyder andefugle på særlige tidspunkter, fordi de er for “piggede”- dvs fuglene skifter ofte fjer, og det gælder om at slagte/skyde dem, når de er ved at fælde, og ikke når de nye (pigge) lige er kommet frem.
Det var så sådan en gås, jeg fik forrige jul! Slagtet på ukyndigt tidspunkt smækfuld af skægstubbe og p…..irriterende. Jeg måtte bruge timer med en pincet, fordi der var nogen, der ikke vidste det om fuldmånen.
Og så lige et tip mere – hvis du, kære læser – skulle være en “selvplukker” De proff’e gåseplukkere sagde, de brugte strygejern i stedet for kogende vand til at løsne fjerene!!!??
Det gav mig da lige nogle mærkelige billeder, indtil de forklarede, at de lægger et vådt viskestykke på gåsen, så på med strygejernet. Det vil sige fjerene løsner pga af blandingen af varme og damp.

Med disse vigtige råd – som I desværre først får glæde af næste år – er det ved at være tid til at ønske jer læsere en rigtig glædelig jul – med og uden piggede andefugle. Med god tid til at spille spil, læse bøger foran pejseilden og gå ture, når lyset er der. Snart mere og mere:-)

I skal f..eks  lige se, hvor smukt der kan være på Samsø en klar decemberdag. Billederne er fra Stavns Havn – et af mine favorit-steder på øen, samt fra Grønhøj bakke bag naturskolen, hvor I får et kig ned over Langør. Billederne er såmænd taget d. 9. december i år mellem 14.30 og 15. Sikke et lys.

IMG_0016

IMG_0022

                                                                         Glædelig Jul!

 

Sans for Samsø på verdensplan

Nu har bloggen bredt sig!
Jeg har skrevet denne blog i word press, og der er nogle hjælperedskaber for mig som blogger, der er ret unikke.

Jeg kan se, hvor mange der har været inde og kigge, hvor mange der har læst de enkelte indlæg, hvilke indlæg der har størst interesse, samt oplysninger om hvorvidt den besøgende – altså dig, kære læser – har valgt at bladre lidt i bloggen og se på andre indlæg.

Det er sjovt, når man har skrevet noget, at se hvor hurtigt nogen kigger ind, og jeg bliver helt høj, når jeg ser at et indlæg tiltrækker mange læsere.

Nu har jeg lige opdaget, at der er et verdenskort man kan zoome ud og ind på, og det viser HVOR læserne befinder sig!
I dag har jeg opdaget noget fantastisk: Der er nogen, der læser min blog i Spanien, Holland, Frankrig, Canada,Tyskland, Sverige, England, Nordamerika (staten Kansas), Kina, Thailand, Hong Kong, Taiwan, Vietnam, Japan, Indien, Australien, Polen, Ukraine, Rusland, Italien, Tyrkiet, Sydafrika og Danmark. (opdateret 30/12)!!!
DET ER DA HELT VILDT SEJT!
Hver dag er der kommet flere lande på listen. Jeg kan ikke se, om der er mere end en i hvert land, men MINDST en:-)

Tak, hvis I osse læser med nu. Jeg bliver så glad og stolt over, at I gider kigge ind allesammen! Det kunne være sjovt at høre, om I har tilknytning til Samsø eller kun til Danmark. Skriv endelig en hilsen. Det er julekorts tid:-) Jeg lover at kommentere alle hilsner.

Og nu til noget helt andet…
Nu jeg har jer, vil jeg lige fortælle en dejlig oplevelse fra i går.
Jeg arbejder som underviser på Samsø Asylcenter, hvor jeg lærer de voksne lidt dansk og en basis forståelse af det danske samfund. En asylansøgers liv er en stresset ventetid, og i går havde jeg arrangeret, at de for en times tid skulle have et pusterum fra tanker og bekymringer.

Jeg synger i Samsø Kirkekor, der har ca. 35 medlemmer. Jeg foreslog, vi lavede en julekoncert for beboerne , alle sagde omgående ja, og det gjorde vi så i aftes.

Alle mødtes i festsalen (det er foredragssalen på centret, som før var Samsø Højskole). Der var pyntet med lys og guirlander, og vi startede med at servere clementiner, saft og varme æbleskiver. Først de mange børn, så de voksne. De kunne heldigvis alle lide æbleskiver og fadene blev snart tømt
Vores dygtige korleder havde fundet en fællessang – en fin kanon – der hed Salaam Messala, det var altså en slags hilsesang på arabisk. Der er ganske vist asylansøgere fra mange forskellige lande, men hovedparten taler arabisk.
Det var en dejlig oplevelse at synge sammen, og det fungerede også fint med at synge 3-stemmigt. Alle børnene kom op foran og stod sammen med koret. De sang alle med. Bagefter fulgte koncerten: En time med hele vores julerepertoire, og vi fik drønende klapsalver efter hvert nummer. Stemningen var løssluppen, varm og hyggelig.

Jeg tror, vi gav publikum en anderledes og en god oplevelse – musikken forenede. Men en del kordeltagere bemærkede også, at de havde fået en stærk oplevelse, og var blevet grebet om hjertet af mødet, fællesskabet og hele situationen.

Der skal så lidt til at åbne verden for os selv. Det betyder så meget at møde hinanden og dele noget sammen.

God juletid alle sammen.

Sans for hjælpsomhed på Samsø

Hvor svært kan det være at få nogle bøger til Samsø?
Jeg har lige udgivet min første bog, og det har været nogle hektiske dage, før det hele endte godt. At det gjorde det, skyldes en masse venlige menneskers hjælpsomhed…

Jeg var i telefonisk kontakt med mit trykkeri Narayana Press, som havde ansvaret for bogens færdiggørelse, torsdag og fredag sidste uge. Den var blevet trykt i Gylling, men indbundet i Tyskland. Et transportfirma skulle så køre den op gennem Jylland fredag og kunne evt. aflevere i Hov, hvis jeg ønskede det?

Jeg var tvivlrådig. Skulle jeg så selv tage over og få den om bord. Og hvor meget fylder godt 1000 bøger? 2 paller, forklarede trykkeriet.
Jeg kontaktede Samsø Rederi, og de kunne tilbyde 2 gummivogne- en til hver palle. Hvis jeg ikke selv tog over og organiserede det, kunne jeg for et mindre gebyr få mandskabet på færgen til at trække vognene om bord og fra borde. Hmmm – det lød jo ok, men jeg fik først fri kl. 13.00, og derfor var ideen med at betale mig fra at køre til og fra borde den bedste løsning. Hvis ellers transportfirmaet gad læsse de gummivogne…
Men hvad så,- når der stod 2 gummivogne på Sælvig Havn og  snarest skulle tømmes for deres last. Vægten ville være ca. 300 kg pr palle, kunne jeg forstå. Hvordan skulle jeg løse det?

Stormvarsel
En storm nærmede sig samtidig Samsø…
Jeg kunne ikke rigtig se mig selv kæmpe heroisk med paller og bogpakker i regn og orkansstød. Der måtte andre hestekræfter til. Men hvilke? Jeg ringede lidt rundt, og svaret var egentlig oplagt nok, når man kommer fra nordøen: Jeg kontaktede selvfølgelig Brdr. Kjeldahl torsdag og spurgte, om de evt. kunne kontakte det firma, der kørte fra Tyskland, og fikse en overførsel fra den første bil til en samsk fragtbil?
Det kunne de da sagtens! De havde booket til færgen kl 19.15 fra Hov, så kunne vi altid se, hvad vi så gjorde med pallerne. Fantastisk!
Hvis færgen altså gik…
Fredag formiddag kom mine 2 paller bøger lykkeligt fra Freja Transport og over i en Netto Container, som det samske firma alligevel skulle have af sted. Men snart fandt jeg ud af, at rederiet aflyste al sejlads efter kl 19. En sydvestlig storm ville nok blæse al vand ud af Hov Havn.
Men hvad så med bøgerne? Og med de 2 events jeg havde annonceret. Det ville være så ærgerligt, hvis det hele gik i vasken!
Heldigvis havde Brdr. Kjeldahls fragtansvarlige mere erfaring og mere koldt blod i årene end jeg, og da rederiet besluttede at tilbyde en fri natsejlads, skyndte han sig at booke plads til den Nettocontainer, bøgerne var i og aftale med færgen, at de kørte den om bord. Det er almindelig praksis med den ordning.
Han forklarede så mig, at containeren var læsset så mine bøger stod bagest. Den ville blive stillet på Sælvig Havn i løbet af natten, og så kunne jeg jo bare hente bøgerne! Hold da op. Kan man det? Jeg så for mig, at politiet ville blive tilkaldt fordi en mystisk personage brød ind i en Nettocontainer på havneområdet, men det mente min hjælpsomme fragtmand ikke ville ske.
Jeg besluttede dog at vente med aktionen til det blev dagslys og forhåbentlig ikke orkan-agtigt mere. Jeg købte 2 hobbyknive (det er altid i den slags situationer, man taber den ene…) og lå og lyttede til vinden det halve af natten. Rigtig hård storm blev det nu aldrig til.

Næste morgen klædte jeg mig på i praktisk tøj, bevæbnede mig med mine 2 hobbyknive og gik i aktion kl 08.32. Jeg havde fået instrukser om, at jeg kunne entre ladet fra højre side, vel oppe på ladet ville jeg finde de 2 paller (80 x 120 cm og ca 1 m høje)med bøger i, bryde plasten op med hobbyknivene og frigøre kasse for kasse med bøger, sætte dem klar på kanten, hoppe ned og til sidst bære dem lidt ad gangen til min bil og endelig lukke vognen pænt til igen. Jeg skulle bruge ca 200 bøger frem til mandag, hvor resten ville blive leveret.
Hmmm… piece of cake – måske.

Surprise
Jeg kørte ned til havnen – bor ganske tæt ved, men skulle jo have bøgerne ind i bilen.
Men containeren var der ikke!!!!
Forestil jer mit chok, da der absolut ikke var nogen Netto-container noget steds! Hvor fanden var den blevet af? Bortført, stjålet eller aldrig ankommet?

Jeg for hjem og ringede til færgen. De forklarede venligt, at Brdr Kjeldahl havde haft 2 containere med over i nat, men om det var Netto eller noget andet, vidste de ikke. Den søde dame tilbød dog straks at spørge mandskabet og finde ud af noget.
Imens ringede jeg til min flinke fragtmand, der dog havde fri og ikke svarede. Hvad gør en klog? Jeg ringede til hovednummeret, blev stillet om til chefen, der havde hørt om mine bog-sælge-events og forstod, jeg var mere end ivrig efter at få bøgerne. Han fandt ud af, hvem der havde lørdagsvagten og få sekunder efter ringede min redningsmand.
Han havde hentet containeren 08.30 og kørt den hjem til firmaet! Jeg havde blot forstået, den ville blive hentet i løbet af weekenden, og slet ikke forestillet mig den enkle forklaring. Jeg har ikke den store erfaring indenfor fragtmandskørsel…(bare en service-bemærkning til mine læsere,  hvis det nu  ikke skulle være fremgået)  🙂

Pyh! Jeg tog mig et bad og fik noget morgenmad og 1 time senere kunne jeg køre ud på firmaets hjemmeadresse og mødtes med weekendvagten, der gik og flyttede fragten ind på lageret. Jeg kravlede op og så nu endelig min bog for første gang

IMG_0033IMG_0035-2

Den søde og hjælpsomme mand fortalte, at han jo havde hørt jeg var noget i panik, og han bar 200 bøger ned i min bil. Jeg kunne nu endelig skære filmen op og få bogen i hånden! Flot kvalitet. Fedt layout. Lækker at røre ved. Stor glæde i maven.
Her ser I en selfie foran netto containeren:-)

IMG_0050

Den rare mand fik et signeret eksemplar af bogen til frokoststuen med en taknemmelig hilsen fra den bøvlede panik- kunde. De gutter var mine helte!

Der var tid til i ro og mag at komme på plads ude i Mårup Brugs og kort efter kl 11 dukkede der en masse søde mennesker op for at se, røre og købe bogen. Sus, den skønne brugsuddeler skænkede vin-smagsprøver og  stemningen var i top!

IMG_0057-2

Kl. 13 kørte jeg videre til sydøen, hvor jeg havde aftalt et event med den søde Vibeke på Cafe Sophie Amalie midt i byen. Her ventede et fyldt lokale med glade mnenesker, der hyggede sig med økologisk frokost. Jeg læste lidt op, signerede en masse bøger, pressen dukkede op i form af Samsø postens udsendte Jens Jørgen, og de 21/2 time gik svimlende hurtigt.

Det blev en skøn dag trods alt – takket være alle de hjælpsomme og venlige mennesker, der omgiver mig. Og aftenen endte i gode venners lag med 2 flaske champagne! Perfekt!

Jeg tror, jeg vil udgive nogle flere bøger:-)

 

Sans for navne på Samsø

Kender du nogen, der hedder noget sjovt, spændende, eksotisk?
Som barn tænkte jeg egentlig ikke over det, men faktisk havde rigtig mange på Samsø efternavne, som fra gammel tid betegnede det job eller den funktion man havde.

Det er ret almindeligt, at folk har taget/fået navne ud fra hvor de boede- f.eks. Vestergård og Klitgård. Men på Samsø hed – hedder – de gamle familier f.eks Foged, Fisker, Bonde.

Det må være en temmelig gammel historie, for allerede da jeg var lille, lagde vi mærke til, at det ikke længere passede! Der var vores fisker- men han hed Bonde til efternavn, og en bonde, der hed Fisker!

Spændende var f.eks efternavne som Kornmåler og Ladefoged. Det lyder jo som betydningsfulde poster i samfundet.
Mere almindeligt var de mange navne, der var opkaldt efter håndværket: Bl. a. Møller, Smed, Graver, Kok(Kock), Bager, Degn, Snedker og Skrædder.Det var kun engang imellem, at navnet passede. Min far hed Lange men var præst- men ham der hed præst i Nordby dengang passede det lille posthus(og en biks mere, for at få det til at løbe rundt.
Jeg husker smilene, når de mødtes – ‘nåh goddaw Præst’- ‘ Goddag præst’ hø hø…

Til det mere finurlige: Vi har mange der hedder Printz , Kaiser og Stjerne – men ingen der hedder konge, Prinsesse, sol eller måne…:-)

Vi har en mand på øen, der hedder Doktor, og han var bager.,men skiftede job og endte som slagter:-)

Fornavnene i dag er blevet lidt popsmarte. Jeg synes, de navne de ældre havde i mit univers var fantastiske: Barbro, Cordua og Meridin var nogle af mine favoritnavne. At navnet Meridin siden blev stjålet og brugt i Ringenes Herre må vi ha talt med Tolkien om ved lejlighed:-)

Hvad med dig, kære læser? Kan du nogle gode navne? Med eller uden en lille historie… Så skriv en kommentar herunder.

Sans for sjove boder på Samsø

Jeg elsker den reklame, hvor en familie(fra en storby antager jeg…)står og glor uforstående på en samsk vejbod med den tilhørende pengekasse og venter… og venter…
Så lægger de penge i og afventer en reaktion. Intet sker.
(Hvad  forventer de mon? At grøntsagerne vil danse?)

På Samsø kan du året rundt finde en åben vejbod!
Man siger drilsk om os, at vi intet smider ud – vi sætter hele skidtet ud til vejen og sælger det til turisterne!
Det er ikke helt sandt – men heller ikke helt løgn:-)
Der er rigtig mange loppemarkedsagtige boder, der er skudt op de seneste år og året rundt kan man finde et sted, hvor der flagrer en halvfrossen skjorte eller et par glas klirrer i vinden. Men de fleste “ting”-boder lukker ned efter oktober.
Det gælder dog ikke “Grevindens annetikker”, som Anne Greve kalder sin bod i Langemark. Og den har enorm folkelig opbakning. Anne donerer nemlig alt overskuddet til værdigt trængende- primært på Samsø.
Hun er også altid villig til at låne eftertragtede ting ud på opfordring- f.eks babyudstyr- helt i ‘hjælp hinanden på Samsø’s ånd.

Men oprindelig var og er vejboderne et kig ind i Samsøs spisekammer. Her finder du i det sene forår nyopgravede kartofler, senere asparges og jordbær og så kommer alle de små fine grøntsager og bær til, efterhånden som de modnes i den sol, vi heldigvis har rigeligt af. (Så meget at vi i år overhalede Bornholm mht flest solskinstimer på en sæson- noget bornholmerne strengt fornægtede, da jeg var derovre fornylig for at producere “sprogblomster”. Næ, det måtte være en fejl, mente de:-)

Flere af de stationære boder kan nu servicere kunderne yderligere , idet de tilbyder mobile pay og swipp overførsel.

Det er ikke alle boder, der er økologiske, selvom det jo virker sådan, når man ser dem. Men alle har helt friske varer.
Er du kun til økologiske varer, er der 1-2 steder i Nordby, og ellers skal du til Toftebjerg, Alstrup, Nørreskifte eller Vesterløkken, så vidt jeg er orienteret. Kommenter endelig, hvis du er en læser, med mere viden end jeg – så retter jeg indlægget til…

Da jeg var barn var jordbærsæsonen så kort. Nu har vi nærmest skønne bær af forskellig sort i 2-3 mdr. Det er fantastisk. I juli-august kommer hindbærrene, som også har fået sorter, der har bær langt ind i efteråret.
Men hvad med frugterne og  rodfrugterne?
Vores råvarefestival ligger i slutningen af august, så det fortæller dig, at de fleste ting kan fåes til den tid.

Og det er ikke småting, man kan få på dette overflødighedshorn af en ø:
Kryddersnapse, marmelader, hjemmelavede olier, alle mulige lags eddiker, sirupper, gastrik, frisk honning med forskellig smag, jeg ved ikke hvor mange slags kartofler, rodfrugter, tomater, agurker, chili, peber og meget meget mere. Når vi kommer hen mod foråret vil jeg prøve at guide lidt i hvad hver uge-måned bringer: Det er vildt, så meget godt vi har herovre! Senere kommer valnødder i enkelte boder, pærer, æbler og hasselnødder.

Udover boderne med alle ferske råvarer – og med ferske mener jeg høstet samme dag – er der et væld af spændende producenter med enormt mange sjove og anderledes  produkter. Det spænder fra friskristet (selvimporteret) ugandisk kaffe over lakridshonning, knækbrød og likører til lækker creme.
Butikken “Smagen af øen” har været god til at markedsføre disse og give producenterne et sted at sælge deres hjemmelavede produkter. Udover salg er der smagsprøver i den gamle butik i Ballen, og man tilbydes opskrifter – både i butikken og på hjemmesiden. Da forretningen startede var der under 10 lokale producenter. Nu er der over 30.

Bor du ikke på øen, men vil have del i godterne, kan du besøge flere forskellige webshops f.eks www.oeshopping.dk og www.smagenafoen.dk – desuden kan en del produkter fåes på marked i Aarhus og i/ved Torvehallerne i Kbh.

 

Sans for hygge på Samsø

Fredag aften, 5. december. Solen gik ned 15.37, og dagen var sølle 7 1/4 time lang. Alligevel risler en forventningsglæde ned af ryggen. Denne aften er der nemlig julefrokost på den økologiske Cafe i Tranebjerg: Sophie Amalie! Jeg ved ikke så meget om hvem, der kommer, men jeg følges med 3 piger fra Nordøen, der henter mig på vejen sydpå.

Ejer og kok Vibeke Andresen byder velkommen. Hun har tændt op i den smukke, gamle svenske kamin – datidens masseovn – og rummet dufter forjættende og er meget indbydende med de smukt dækkede 8-10-mandsborde med lys.

Vi ankommer næsten alle samtidig lidt før kl 18. Det er en blanding af en lukket og en åben fest, idet det startede som en gruppe på en 8 stk. der ville spise sammen, men hvorfor ikke fylde cafeen op, når Vibeke alligevel skulle lave mad? Budet kom ud på facebook og snart var de 30 pladser fyldt op.
Ved ankomsten er vi stiltiende enige om at få en fælles aften ud af det, så alle går rundt og hilser på alle. Nye navne kommer på plads, og snart er vi bænkede og har fået øl og snaps i glassene. Der er lidt godt-humørs-magi i luften, og alle smiler og glæder sig til den hjemmelavede, økologiske mad. Og den er sandelig også god! Marinerede sild og stegte sild i lage med tranebær-æblesalat, karrysild med æg og en madpandekage med meget lækkert cremet fyld af bl.a. laks og spinat samt hjemmebagt rugbrød og Bent Degns lækre smør fra gårdmejeriet i Kolby. Og det var bare fiske-afdelingen. I pausen herefter foreslår initiativtageren til frokosten, at hveranden person finder en ny plads, og folk blandes på ny. Der skåles på tværs og humøret er steget yderligere nogle grader.

Senere følger det sprødeste flæsk med meget lækre stegte løg og æbler til, den hjemmelavede rødkål og frikadellerne, nøddepostejen og salaterne. Meget lækker buffet.

Før desserterne bæres ind læser jeg nogle digte op fra ‘Sex på Samsø’ efter aftale med cafeens ejer. De bliver meget godt modtaget – folk griner og tilråbene fyger gennem luften – fed stemning. Flere kommer og bestiller bogen og Vibeke og jeg aftaler et lille release party på lørdag d. 13. hvor jeg kan byde på et eller andet og sælge de nye bøger i cafeen med eller uden dedikationer- som folk nu vil. Det bliver sjovt!

Desserterne er øens egne oste, honningmarinerede cashewnødder og årets nye trend- marcipan-chips: Tynde skiver marcipan bages i ovnen til de er lysebrune- smager vidunderligt og er dejligt seje og sprøde på en gang. Kan anbefales!

Så er der ris a la mande med brombærsauce. Jeg har doneret et gavekort til min bog som den hemmelige mandelgave, og er spændt på, om den vil vække lykke. Heldigvis virker vinderen rigtig glad for gevinsten.

Nu har vi alle fået et par snapse og et par øl og spontant begynder bord 2 at synge. Så tager bord 1 kampen op, så bord 3 og senere skiftes vi bare til at finde på en god sang. Ikke specielt julesange- princippet i udvælgelsen er snarere laveste fællesnævner, griner vi.
Vi får sunget Smilende Sussi, 2 lys på et bord, Træk en gammel sweater på, oswald helmuths bedste og et par mere. Meget festligt!

Trætte og med kroppen fuld af smil, latter, samvær og glæde går vi ud i natten – det har jo været en arbejdsdag, så alle vil godt hjem før kl 23.
En dejlig aften i december…

Sans for samvær og samhørighed på Samsø

En af grundene til, jeg valgte at flytte tilbage til Samsø for 7-8 år siden, var behovet for og længslen efter større samhørighed med andre. Jeg har rejst meget, men også boet fast i længere tid flere steder, dog uden at få nær de samme kontakter, som jeg har her på øen.

Man kan enten lide det eller ikke: At folk hilser på dig. At der vinkes og bemærkes, snakkes om og vises omsorg for dig. Jeg kan virkelig godt lide at kende de mennesker, jeg deler ø med. Jeg kan lide, at vi sludrer i brugsen. Jeg er vild med at komme ind i en butik og uanset hvem jeg møder – og kender- så kan der falde en bemærkning om det, vi deler:
“Så I den fuldmåne i aftes?”  eller “Sikke en flot solopgang i morges, hvad?” – og på klare vinternætter lyder det måske:”Sikke en nattehimmel vi havde i går- det var som om man kunne røre stjernerne!”  Og så stå der og have et fællesskab i glæden over at vi bor smukt, og har sans for mørke og lys.  Det er dejligt livsbekræftende for mig.

Vi har en fælles facebookside, der hedder ‘Hjælp hinanden på Samsø’. Her ydes hurtig og effektiv hjælp til næsten alt! Kommer du hertil og mangler noget til en baby- skriv og du har det på 5 minutter- gratis til låns mens du er her. Skriv og spørg om alt muligt og få mange svar at vælge mellem på et øjeblik. Hvor kan man få…Hvem kan skaffe…Er der nogen der kan…
Der er meget alsidig hjælp at hente, om du så skal pode træer, skaffe friske blegselleri, købe en elbil eller 2 m3 brænde eller have et lift til en fest. Det er da hyggeligt!

Jeg tror, det er mine samske venner på facebook, der er de kontakter, der oftest oploader naturbilleder på siden. Vi følger alle nøje med i årstidernes skiften, og de bedste sider ved hver årstid. Naturen rykker tæt på, når man deler denne oplevelse med hinanden. Du bliver selv mere observerende og lyttende. Var det ikke her, der var så mange rådyr? Var det ikke herfra, man kunne se så langt? Var svaneflokken ikke bag den der bakke?
Hver årstid har bestemt sin charme…

IMAG0364

For en del år siden havde jeg besøg af nogle kenyanere, der rejste rundt i landet. Jeg selv boede på Fyn dengang. Da vi evaluerede besøget, sagde en af dem: “I har ikke noget, jeg misunder jer, for I er så ensomme, jeres familier så splittede og jeg har set så mange fremmedgjorte og ensomme mennesker her, og det kunne jeg ikke leve i.”
Tankevækkende…

Jeg mødte nogle samsinger i brugsen i Odder for nylig. Vi stod og sludrede om turen over med færgen, om pristilbuddet på smør osv, og da en dame gik forbi, snakkede vi osse til hende uden at få svar, hvortil den ene af mine bekendte bemærkede lavmælt: “De er vist ikke vant til at blive snakket med her”.  Næ, det er ikke alle steder, vi taler med hinanden.
Selvom vi har et geografisk fællesskab, et kommunalt – eller et skæbnefællesskab. Det må folk jo selv om. Men jeg trives med at bo et sted, hvor vi snakker sammen. På godt og ondt.

Relationer får netop værdi, når vi deler gode, svære, stærke, vigtige  og fantastiske oplevelser med hinanden…

Hvem gider f.eks. sidde alene i Parken og se fodbold og juble – uden andre råber med?

 

 

Sans for sjove stednavne på Samsø

Det er en meget morsom opgave at give sog selv: Skriv om samske stednavne…

bild-38

Langøre og Lilleøre er sådan ok små-pudsige, men Ballebjerg er jo et fantastisk navn til øens højeste bakke (64 meter) med den fine solnedgangsudsigt over Århus Bugt og Tunø. Det får mig til at tænke på en madamme med enormt bagparti – (i årle mowpus), som af en eller anden grund punkterer den ene balle, så hun nu kun har en enkelt tilbage…Ballebjerg.

Issehoved er et dejligt navn – MANGE frække børn har skrevet et bogstav til foran det stednavn. Mårup har jeg ikke så meget på, Nordby heller ikke, men gadenavnene er til gengæld opfindsomme og indbyder til nysgerrighed: Molboens bakke og Hæderlighedsgyden er nogle af højdepunkterne i Nordby sammen med svedskegyden – der straks bringer duften af fyldt andesteg med sig:-)

 

Mårup kan bryste sig af den fantastiske lille vej: Svømpen! Det er sjovt! En blanding af svømmepøl og strømpe…? Svenskgyden må være fra gøngehøvdingens tid… ? Til gengæld må Mårup så døje med de dødssyge sommerhus-vejnavne, som er en plat og ubegavet efterligning af alle de andre landet over: Lærkevej, Stærevej, Drosselvej bla bla bla…osv i bedrøvelig kedsommelighed.

Når man passerer Kanhavekanalen (Kan have – det er osse godt!) og kører sydpå, kan man snart glæde sig over f.eks stednavnet Sildeballe! Kæft, det er sjovt! Alt for sene baller?.. eller røven af et par sild? Vælg selv:-D

Længere sydpå bliver man jo helt vildt glad over at møde en by som Pillemark! Fantastisk navn – bor man der, er man selv ude om det:-)

Vesterløkken er underlagt den samme jammerlige kreativitet som Mårup Østerstrand: Her er det blomsternavnene, der florerer. Anemonevej, Valmuevej.. Ak ja. Hvem skal man sagsøge…

Øens hovedstad Tranebjerg – pyh, her er der langt mellem snapsene, men Skægsholm er et muntert gadenavn og Hosebåndet lyder jo lidt pikant strømpebåndsagtigt…

En af mine favoritter er helt afgjort Hårdmark Mark – som om det ikke var nok med Hårdmark – man skulle heeelt derud, hvor der virkelig kun er den tørre mark tilbage. Pragtfuldt!

Brundby er ikke den store joke, selvom man prøver at bryste sig over, man har Trekanten. Det er da osse meget sjovt.

Langemark er osse lidt skægt – det lyder temmelig langt ude og lang i ansigtet-agtigt (undskyld Langemark:-) Eneste opmuntring er Høneballevej. Den er kæk! Vi har alle hørt om en runken hønserøv, men høne-baller!?

Permelille byskilt har også udfordret et par unge til at være krea med et påtegnet S (nej, jeg tænker ikke på Permelilles…)

Navne er gode og ind imellem rigtig sjove – men bare vent til jeg tager fat på efternavnene på Samsø…!