Månedsarkiv: juni 2015

Sans for Samsø følges nu i 100 lande i verden

Samsø følges af mange øjne ude i verden. Min lille blog her har haft over 30.000 besøg fra  læsere, der befinder sig i 100 forskellige lande. WoW!
Naturligvis flest i Danmark, men det er alligevel interessant at så mange danskere læser med fra Rusland, Japan, Kina, der alle er i top 10 blandt læserne.

ImageGen.ashx

asparges_2jordbær

Det har vist sig at en del synes, de royale nyheder har været spændende, men faktisk er der også stor interesse for indlæg, der har med samske produkter og restauranter at gøre.

11070521_1636142273283991_434686092090261070_n

Og blandt top 5 – besøg på de enkelte emner finder vi:  SEX på Samsø.Uden navn

Sidstnævnte fåes nu på begge færger til og fra øen! Dvs både på” Kanhave” og på “Prinsesse Isabella”.

Desuden sælges den følgende steder:

PÅ SAMSØ:
Dagli’ Brugsen i Ballen.
Dagli’ Brugsen i Mårup
Super Brugsen i Tranebjerg
Nordby Kro
Søster Sidevind i Besser
Ilse Made
Restauranten ved Kæret
Café Sophie Amalie

I ØSTJYLLAND
Dagli’ Brugsen i Hov

LOLLAND:
Lohse (Dametøj)Nygade 3, Nakskov
Du kan også altid bestille på sms, betale via mobilepay- eller få den tilsendt- se  HER

 

 

 

Verdens største labyrint ligger på Samsø!

En 25 km lang ø huser en verdensattraktion! Det lyder som en løgnehistorie, men Guiness Book of Records har udnævnt og certificeret denne labyrint som Verdens største.  Den er netop gået ind i sin 16. sæson!FullSizeRender-8Den smukke figur af slangen/midgårdsormen er udført af den samske kunstner Morten Møller, og den er det første der møder dig, når du besøger Samsø Labyrinten.

FullSizeRender-6

Skovområdet ligger langs vejen mod Issehoved lidt nord for Nordby og indgangspartiet flankeres af flag. Labyrinten er opfundet og skabt af Karen og Erik Poulsen, der for 16 år siden arvede en gammel juletræsplantage, der var lidt forsømt.
Hvad skal man stille op med 60.000 m2 med for høje juletræer? Tja hvis man er i stand til at tænke skævt ud af boksen opfinder man en labyrint, hvor stierne snor sig ind og ud mellem træer og buske.

FullSizeRender-7                                             Et lille udsnit af den over 5 km lange sti-system

For at øge spændingen ved at gå rundt i Labyrinten opfandt parret også en stifinder – en slags quiz. De anlagde Labyrinten med 180 T-kryds, og i hvert T-kryds anbragte de en sten med et nummer. I stifinderen, som er en folder gæsterne tager med sig, refererer numrene så til spørgsmål med 2 svarmuligheder. Det ene fører tv – det andet th. Går man forkert må man tilbage og prøve med det andet svar.
Igennem de 15 år er der kommet mange stifindere for alle aldersgrupper til, med emner som ofte er meget oppe i tiden. Der er også kommet flere mål til. Hovedmålet er stadig templet, der ligger dybt inde i labyrinten. Det er igen Morten Møller, der er kunstneren bag det smukt udformede tempel, med de 3 tre norner og 1 menneske som støttepiller for et pyramideformet tag.

Jeg arbejder i Verden største!
Labyrinten er også min arbejdsplads. Jeg er ansat her i sæsonen for at sælge billetter, is, kaffe og slik, og jeg hjælper folk i gang med stifinderen eller det hemmelige kodeord, hvis de er i tvivl.

FullSizeRender-6

Jeg spiser frokost i en utroligt smuk “spisestue” omgivet af skoven og kan samtidig nyde lyden af de mange forskellige fugle, labyrinten rummer. Over 35 forskellige siges det, men mit øre er stadig lidt utrænet…
Mine kunder er især glade familier, der er ude efter en fælles, hyggelig oplevelse for alle. Og det er en fornøjelse at arbejde et sted, hvor kunderne er glade- både når de kommer, og når de går. Vi får også besøg af busselskaber, lejrskoler, specialklasser, seniorer, arbejdspladser på udflugt og andre, der får et særligt forløb – måske med en quiz deres arrangører selv har lavet. Det kan man nemlig også gøre på hjemmesiden.
Min arbejdsplads har også havudsigt, og man kan nemt få lov at gå en tur i arbejdstiden.

FullSizeRender-9

Den lille havfrue står i picnic-området

Kom ud og besøg Samsø Labyrinten i sommer og nyd den helt særlige atmosfære med masser af hygge og samvær for hele familien.

Du kan komme ind på Samsø Labyrintens hjemmeside lige HER

Kronprinsesse Mary og Prinsesse Isabella gjorde Samsø ære

BJ2B0849web_MG_6840web

Første arbejdsdag for den unge prinsesse…BJ2B0822webI dag blev Samsø fine nye gas-drevne færge døbt: “Prinsesse Isabella af Sælvig”.
Et hav af mennesker fandt vej til havnen i Sælvig og stod klar med smil og flag for at fejre dagen.BJ2B0833web
Borgmester Marcel Meijer holdt som sædvanlig en flot tale uden brug af manuskript. Han fortalte historien om det samske rederis lange vej frem til denne dag, og de mange problemer undervejs, som gode rådgivere hjalp til med. Han sagde til den unge prinsesse, at da han havde første arbejdsdag, var han lidt nervøs for om alt nu skulle gå godt, men det gik som regel. Prinsessen var sød og lidt genert. Mor holdt en kærlig hånd om skuldrene på hende. Men da Isabella skulle klippe den snor over, der holdt flasken,
var hun rolig, og det gik det præcis, som det skulle: Den Samske solbærsaft blev smadret flot mod skibets stævn og klapsalverne bragede.
BJ2B0868web

 

FullSizeRender                                                                Kransekager og brownies

BJ2B0763høj

Forinden havde de mange glade samsinger ventet en times tid, og vi var meget heldige, for den skønne musiker Anders Blichfeldt gæster Samsø disse dage. Han gav en forrygende lille koncert for os. Der var gratis fadøl og solbærsaft i teltet og fine kager ad libitum.

BJ2B0769web

Blichfeldt på stormfuld scene.BJ2B0841web                                                              De søde blomsterpiger


Miljøminister Kirsten Brosbøll var også til stede- hun slog 2 fluer med et smæk og besøgte  den bæredygtige festival først. (husk,, den fortsætter i morgen!)

_MG_6827web

I ventetiden gik snakken blandt folk: “Kan I huske den allerførste færge, den, der hed “Øen” . Den afgik  de første år fra Mårup (omkring 1963) og nogle år frem indtil det blev Sælvig Havn.Der var plads til 8 biler! Folk syntes det var vanvid, da den blev udvidet til at tage 11- men så var den 11. osse en lille mascot, der kunne klemmes ind der, hvor lokummet havde været.”
“Ja, og døren var en almindelig hoveddør, hvor nøglen blev hængt op på et søm over døren ved afgang!”
“Ja den gang havde vi heldigvis også prinsessefærgerne fra Kalundborg til Kolby Kås og videre til Århus” “Ja, det er derfor , det er så hyggeligt at prinsessenavnene fortsætter”. “Nej, de færger blev da til hurtigruten øst om øen. Det var M/F Kalundborg, der sejlede ind ved Kåsen.”
“Har I så hørt at ham Grau, der startede det hele, han tjente sine første penge ved at have en robåd i Horsens Fjord. Så drønede han ud og samlede de hatte op, der blæste ud i fjorden og fik en skilling for det!”
Jeg møder Reder Graus datter, og hun kan fortælle, at hun som ung mor skulle navngive Samsine. Hun kæmpede hårdt med at få den skide flaske til at ramme stævnen,og hendes døtre kiggede skamfuldt væk, fordi mor var pinlig. Men Helen fik publikums støtte og talte ned til et sidste forsøg, og så lykkedes det!

Det gjorde det også i dag.
Til Lykke Prinsesse Isabella – og god vind!

BJ2B0800web                                             Billederne er af Torben Ulrik Nissen og Ruth Lange

                                                           SE KLIP FRA TV HER

Der rides ‘Sommer i By’ på Samsø

Gennem hundreder af år har vi i Nordby på Samsø fulgt traditionen med at “Ride sommer i by” søndag efter pinse. Før i tiden var det karlene på gårdene, nu er det en blandet skare og folk, der kan lide heste. Alle ryttere i optoget er ens klædt og hestene er pyntede. Den smukkeste ekvipage får en særlig pris.

BJ2B9311web

Midt i rytteroptoget rider to stærke mænd med det allervigtigste: Faunen.
Faunen er et stort trekantet “skjold” med et tørklæde fra hver gård, og på faunen er et spejl monteret og det har stor betydning. Hele processen med sommer i by handler nemlig om markerne. Nu er de tilsåede og vi skal sikre en god udvikling frem mod høsten, så vi skal jage troldene ud af markerne. Overtroen længe leve – det ser festligt ud.BJ2B9399web

De senere år er det desuden blevet tradition med et optog under et fælles tema. I år var det dronningen fødselsdag, og de kongelige er her i fine vogne.

BJ2B9353webBJ2B9432web

Mens de fine stod på balkonen snuppede jeg den fede øse:-)

BJ2B9459web-2

                               Billederne er taget af Torben Ulrik Nissen