Månedsarkiv: april 2016

Velbesøgt åbningsdag på Samsøs nye toasteri

Travlhed op til deadline.
Der var gang i den til lige før kl 12, men pludselig var de klar.
Tobias tog imod gæsterne og servicerede,  mens Thor passede toastmaskinerne i køkkenet.IMG_1244                                                      Tobias tager mod ordrer fra gæsterne

Der er kælet for hver eneste toast, og den består altså af hjemmebagt, langtidshævet brød bagt  på surdej, der er lagret nogle dage for at blive bedst i test i grill-toasteren. Der er Vesterhavsost og syltede løg i alle toasts. Der er desuden økologiske porto bellosvampe i vegetar-toasten, braiseret oksekød i ko-toasten ,og (med tiden økologisk) svinekød i grisetoasten – i dag var det braiseret nakkekam, afkølet og skåret på pålægsmaskinen.IMG_1262                                                             Thor toaster i køkkenet
Flotte anmeldelser
Der var begejstring for de rustikt udseende toasts. Nogle mente helt klart at vegetartoasten fik førstepladsen, andre havde ko eller gris som favorit.

IMG_1246                                                     Et kig ind i toasteren undervejs i processen

Jeg smagte kun den med oksekød, men var vild med det sprøde brød, det møre kød og de syrlige løg.Den smeltede Vesterhavsost gør toasten saftig og lækker. Ved mit bord, blev man enige om, at der var meget smag og god mæthed efter en toast, og at prisen var fair. Der blev sammenlignet med 2 pølser med brød og der vandt  toasten overlegent.IMG_1243                                                 Mange gæster kiggede forbi – også mange børnIMG_1249Der blev budt på ’spumante’ for at fejre åbningsdagen, og smagsprøver blev budt rundt
IMG_1250                                Flere gæster havde en blomst eller andre gaver med til de to glade cafe-ejere

Du kan nå det endnu…
Der er åbent til kl 20 den 1. dag. Thor laver toasts til kl 17 og derefter er der bare hygge til kl 20.
EXTRA åbent søndag 1. maj 12-15
I næste uge er cafeen åben torsdag-søndag fra kl 11 – 22
Tranebjerg har fået et virkelig hyggelig ny café, med et anderledes og godt koncept.
En klar gevinst for øen.
Held og lykke med den 1. og vigtige sæson til Thor og Tobias.

ISSEHOVED- færgen. Markedsføring for millioner – opdateret

Det kan da nok være, folk har det sjovt.
Dette indlæg er temmelig specielt. Se det som en service, til dig, der synes det er sjovt at orientere dig i den massive omtale af den nye færge.
Jeg har samlet det meste her…142361_sogneprins
Vi ligger i toppen på Twitter og der er ingen ende på folks vid omkring navnet. De fleste er dog ret enslydende og i den lumre ende.
Aftenshowet har ringet. De kunne fortælle, at de har lavet en graf, der viser forskellen på, hvor mange, der googlede “Issehoved” før og nu. Den skulle være helt vild!
Det glæder mig da meget. Nu ved danskerne snart, hvor det naturskønne område, der gav navnet, er placeret. Så kommer de nok også over og kigger.

Her kan du hurtigt få dig et overblik

Intrview med mig selv i aftenshowet via skype. Se den HER

TV2ojs nyheder 26/4 HER

TVklip fra TV2OJ med borgmester, edc- og turistchef HER

TV fra Fåborg Skibsværft HER

Mere fra Fborg bla. interview med HC Hesseldahl 3 min. inde i klippet se HER

Morgenmagasinet se HER

Ekstrabladet har en løbende undersøgelse og navnet hitter helt vildt . Det kan du læse om HER

Dr.dks nyheder har et godt interview med navngiveren Lisbeth Lyngsø, der er blevet kimet ned i aftes og i morges – vi beklager denne tumult midt i en sygemelding. Men artiklen er god. Læs den HER

TV2 nyhederne har et indslag HER

BT skriver”Det kaldte de den bare ikke. ..” Læs mere HER

DR2 tror vi overvejer et navneskift. se mere HER

Stiftstidendes artikel om den fri vin på mødet ligger  HER

TV2Østjylland har nogle stykker. De fulgte også op med et interview med HC Hesseldahl, der leger med tanken om at fjerne M/F når vi har fået den PR, der er i det. Se mere HER

MX Aarhus har osse hørt om sagn. Læs deres indlæg HER

Senere i dag kom MX med en ny artie- den er HER

Transport magasinet har baseret deres historie på TV2OJ, se den  HER

Jyllandsposten har en lille historie i deres Twitter briefing , men man skal scrolle lidt for at se afsnittet om Samsø. Læs HER

Randers amtsavis spørger som andre om der var fri bar på mødet, hvor navnet blev besluttet:-) Se mere HER

Newsbreak kan fanges HER

Derudover kan man jo selv gå på twitter og facebook og se, hvor megen morskab/forargelse folk har ud af navnet.

Og hvad skal vi så tænke om det?
For den rene er alting rent. Det er et godt navn: Issehoved. En hyldest til et mega flot område i de fredede Nordby Bakker. Spidsen af øen højt mod nord.
Vi har mange andre sjove stednavne på Samsø – læs om dem HER

Ingen fra arbejdsgruppen har sagt spor om, at den skulle hedde M/F Issehoved. Vi har en aluminiums-katamaran, og der skal slet ikke stå M/F noget steds. Men folk er gode til selv at opfinde det sjove…
Så var det et stunt?
Galt eller genialt?
Jeg tror bare, vi skal sige tak for den fratis PR og glæde os over at være blevet landskendt. Omtale er immervæk omtale, selvom vi ikke havde tænkt i de baner.
Mon ikke en del medier kigger over til navngivningsfesten.
Det bliver en stor dag.13055914_10209345224930882_9212986457925842354_o

Sidste nyt: Så fik Samsø-færgen et navn og en fest. Den hedder ISSEHOVED

Sikke en god stemning20160423_101232 80 glade indskydere blev og festede efter generalforsamlingen. 8 vakse frivillige havde lavet en overdådig og skøn buffet med små lækre retter. Angelo med venner spillede dejlig loungemusik, vin og øl var billige og stemningen fantastisk. Ud på aftenen afsang man den sang, som jeg skrev for 3-4 år siden, som led i markedsføringen: “Færgen skal sejle til maj”.  Vil du høre den gamle version fra youtube, så klikker du bare HER
Den har næsten fået 2.000 hits indtil nu:-)20160423_122010(0) 20160423_101221Der produceres bunker af mad hos Birte i Sælvigbugtens Camping store køkken

Navnet
Der var 102 forskellige forslag i spil. Mange humoristisk og anderledes, f.eks Potemkin(panserkrydseren) Kong Henrik, Titanic 2, Sydens Dronning (de første nye Samsø-kartofler), Samsø-Ruth’en (Tak for den ære;-)). Der var sjove ideer som dyndspringeren, havkatten(det er jo en katamaran) samt en del stedbetegnelser, bl.a Ilse Made, Lilleøre, Hårmark Mark 🙂 og Alstrup.
Men det blev et andet stednavn, der fik opbakning fra alle os i bestyrelsen.
IMG_1110Snart vil der stå Samsø-Aarhus Expressen på siden af færgen her, og  Issehoved på begge sider af stævnen

Vindernavnet blev:  ISSEHOVED
Grenen på Samsø, Toppen af poppen, Nordøens perle. Vinderen Lisbeth Lyngsø begrunder sit forslag med ordene: “Fra Issehoved kan man se båden sejle hele vejen til Aarhus”.
Der blev trukket lod for at finde vinderen, og Lisbeth Lyngsø inviteres nu med på VIP-turen, den dag Issehoved officielt navngives. Indtil da lader vi det blive mellem os, ikke?

12933132_10206298642608107_7288847957644012844_n                                 Børne fysioterapeut Lisbeth Lyngsø vandt æren og en VIP-tur

Det nye navn gav siden en del tumult. Det kan du læse om HER i blogindlægget

Velbesøgt møde
Langt over 100  af de 6-700 indskydere mødte op og fyldte Rum og Rooms til sidste plads ved generalforsamlingen i lørdags. Det blev et spændende møde, og nu starter foreningen et nyt liv som støtteforening for ruten.20160423_163241_resized

Advokat Jesper Knudsen blev ordstyrer. det er ham, der har rådgivet arbejdsgruppen under etableringen af selskabet og omorganiseringen til både en forening og et rederi.
Hans Christian Hesseldahl aflagde sin sidste årsberetning som formand,og bagefter var der et hav af spørgsmål. Jeg nævner her de vigtigste ting…IMG_1224-2                                                   HC Hesseldahl i modlys, men medvind
Økonomien
Som før nævnt er alle indskydere medlemmer. Nogle kom med beløb under 10.000. I alt ca 1 million kr kom herfra, og er nu udlånt til selskabet, der giver 4 % i rente. Det giver 40.000 som foreningens nye bestyrelse skal forvalte, og naturligvis kan medlemmerne stille forslag til brugen. Dertil kommer at pengene har stået og trukket 11.000 i renter siden vi startede for mange år siden, så de ligger også i den pulje.
Midlerne skal bruges til at støtte ruten efter bestyrelsens anvisning.
Aktie-ejerne: Udover de små indskydere er der en mellemgruppe, der har indbetalt mellem 10- og 100.000 kr. Og endelig stor-indskyderne der købte aktier for 125.000 hver, for at få projektet roet helt i land i januar.IMG_1223
HC understregede, at det er indskyderne alene, der har holdt arbejdsgruppen kørende og afledt os fra at kaste håndklædet i ringen- eller havnen. Alt i alt har vi rejst næsten 4 millioner kr. Jutlander bank har doblet beløbet med et tilsvarende lån, og vi var så heldige at den norske krone røg fra kurs 97-98 til kurs 80, så vi gjorde en god handel og kom kun af med 5.5 mill for færgen. Når alle udlæg og regninger til vores rådgivere er betalt, er der ca 1 million i kassekreditten til drifts-opstart og buffer.
Der skal ifølge budgettet gerne sejles 2100 ture om året, og på hele år sælges 70-80.000 billetter. Denne første sæson er det så ca det halve.

Er færgen en konkurrent til bilfærgen
Nej, diverse undersøgelser peger på, at der måske kan blive 1-2% passagerer færre på Isabella i løbet af den første sommer, men derefter vil bilfærgen vinde 4% i synergieffekt. Den større omtale af øen sørger for opsvinget.Ny-Samsofaerge-Foto-Keld-Oby-610x200                                                Prinsesse Isabella har plads til 160 biler

Hvornår godkendes skibet?
Selve indregistreringen foregår ved en figurantøvelse. En gruppe mennesker – f.eks ind-skydere eller efterskoleelever – sejler med sammen med søfartsstyrelsen og deltager under en ulykkesøvelse om bord . Herunder skal det vise sig, om de 2 personer, man mener kan nøjes med at være bemandingen, kan klare både at tage sig af passagerer og skib på sikker vis.
Derefter (sikkert kort tid efter pinse) kan færgen sejle til Samsø. Mandskabet får ca 2 uger til at lære færgen og anløbsstederne godt at kende, før skibet starter i drift et sted mellem 28. maj og et sted først i juni. Vi skal lige være helt klar. Olie til sejladsen fyldes på en gang dagligt i højsæsonen, og det foregår på Samsø.
Er uheldet ude efter os kan vi glæde os over, at skibet er forsikret for 12 millioner…
mårup havn                                                                  Havnen i Mårup i sommersol
Mårup Havn
Alle i arbejdsgruppen ønsker, at skibet skal lægge til i Mårup Havn. Vi forestiller os, at efter pendlerturen til Aarhus om morgenen kunne gæster sejle med til Mårup Havn, før skibet fortsætter til Sælvig. Så må vi finde ud af hvilken eftermiddags- eller aftentur, der skal sejle folk tilbage til Jylland fra Mårup. Der er desværre et stort problem: Ole Hemmingsen har været derude sammen med Fredrik Bilsted Pedersen- afd.chefen for havne og trafik- for at se på anløbsmuligheder. Der kræves desværre en ny flydebro over mod P-pladsen NØ for havnen, før det kan ske. Man kunne håbe Kommunalbestyrelsen ville støtte et sådant projekt, der kræves ekstra udgravning udover etableringen. Foreningen kan måske også hjælpe med at søge midler, og nordøens befolkning, der har enorm interesse heri, kan måske også bidrage på forskellig måde og lægge politisk pres.Så snart en flydebro er klar vil færgen anløbe Mårup dagligt i højsæsonen.IMG_0857                                                              HCs afsluttende billeder
Den nye bestyrelse blev valgt
Samtlige i arbejdsgruppen forlod den. Nogle for at indgå i rederiets kommende bestyrelse, der endnu ikke er dannet.Der var store klapsalver fra salen til den gl. gruppe.
Ny formand blev dagens ordstyrer, Advokat Jesper Knudsen
Næstformand blev Peter Lund – den eneste der ønskede genvalg fra den gl. bestyrelse.
Medlemmer blev:
Lasse Lillevang, – daglig pendler til Aarhus
Christian Alexandersen- VVS’er, men nu ung landmand og med en pendlende kone
Frank Møldrup Nielsen –  Bogholder,  så han bliver  kasserer og ansvarlig for regnskab
Suppleanter:
Charlotte Buchhave – leder af det sociale opholdssted Vestermarken
Jørgen Hald – tidligere leder af Nord-Samsø Efterskole gennem 25 år
Revisor blev John Reshauer, der skal holde øje med bilagene og med at midlerne bruges efter hensigten.IMG_1225                            Den nye bestyrelse konstituerede sig straks ude i aftensolen

Sejlplanen og billetsystem
Følgende står nu klart.
Vi lægger til ved Honnørkajen overfor Dokk1. Vi kan ikke lægge til direkte på siden af Dokk1, før nogen laver et brugbart system- der er 70 cm højdeforskel ved landgang, og det dutter ikke (det må vist være Aarhusianernes tur…).
Højsæsonen: Der sejles 4 dobbeltture i hverdagen og fre-lør-søndag 5 dobbelt ture
Skuldersæsonen(mellemsæson) – 3 daglige dobbeltture men 4 på  de 3 weekenddage
Vintersæsonen- lavsæsonen. Der sejles 2 dobbelt ture og måske 3 i weekenderne.
Samtlige sæsoner vil dog have en pendler afgang fra Samsø 06.30  og fra Aarhus 16.30
Vi vil og skal sikre vores fornemste opgave: At muliggøre bosætning og pendling.
Aht nyt personale og ny situation starter vi med at angive 70 min. som sejltid i den 1. sæson.
Billetsystemet er klart og meldes ud omkring pinse. Der bliver vist 1/2 pris for pensionister, studerende og børn, og der skabes 10-turskort eller lignende rabat. Bookingsystemet bliver via sms og kun mulig, hvis der stadig er plads. Man betaler altså ved booking – også for cyklen.

Velkomst på samsk
Efter navnekonkurrencen var afsluttet, lokkede jeg Ole Hemmingsen til at fake en speak, der kunne byde velkommen om bord – på samsk:

“Det var dae dæjle I kam hæe. Det blywwe i skjønne tur øver vanje, troe a.
Å næ no vi læjje te og æ kommen til Aarhus, så mo i jo siel sik å finje uk åv, hurdan I komme dæfrå å vijere…(eller noget i den stil)
Jeg håber rederiet tar ideen til sig 🙂

 

 

Samsø nyhed: Tobias og Thors Toasteri i Tranebjerg

IMG_1222                                    Thor Thim og Tobias Kjærside med nogle af de hjemmebagte brød
Forandringens vinde blæser
I dag besøgte jeg to yngre mænd, der er ved at prøve en drøm af. De er gamle venner og har arbejdet meget for andre. Nu vil de gerne arbejde sammen, og om noget de selv styrer  og definerer 100%.
De har lejet sig ind i Cafe Sophie Amalie, der nu får nyt koncept og skifter navn til RODFAST. Cafeen er lige nu under renovering, og jeg besøger dem midt i rodet.
Det skal være skidt, før det bliver godt, siges det. I så fald bliver det her skidegodt 🙂
“Heldigvis har vi begge to rigtigt gode netværk i Aarhus, så hjælpen er nær,” fortæller Tobias, der har helt styr på, hvad der skal laves. Arbejdsopgaverne har han sirligt skrevet op på en tavle, og der er indkøbt remedier til de 7 hjælpere, som får opgaverne stukket ud over en toast ved ankomsten. Tobias har bestemt organisatoriske evner. Begge er vilde med rammerne og med øen.
Thor kan det med regnskab, og er den mest køkkenvante af de to: “Jeg elsker at lave og spise mad. Jeg har en sat en grydefuld chili con carne til at simre til vores venner i aften, og der er bagt brød til toast,” fortæller han.

IMG_1217I pejsestuen har de tændt op til de hjælpsomme venner, der både skal sove og spise derinde. I løbet af weekenden skal cafeen males, gårdhaven luges og gøres hyggelig med rengjorte sommermøbler, så alt er klart til åbningsreceptionen næste lørdag.
Nu er der kun 8 dage til startskuddet, og de to mænd glæder sig.

Tilfældighedernes invitation
Det er i mine øjne både overraskende og fedt at to mænd, fra helt andre baggrunde end cafédrift, kaster sig ud i et eventyr på mulighedernes ø – Samsø. Deres baggrund for en samsk toast-bar er mildt sagt utraditionel.
Thor har forhandlet finansielle oliekontrakter i 7 år og været nødt til at rejse meget væk fra sine venner og fra Aarhus. Det seneste år har han boet i Gibraltar, og ind imellem har han længtes hjem, hjem til Aarhus…
Hans mor ejer Cafe Sophie Amalie, som har stået uden lejer siden 1. januar.12028715_1208443479171226_6678343264771488584_o                                                  Billede af  det tidligere Sophie Amalie
Thor hørte om det ledige lejemål og sad dernede i Gibraltar og  tænkte,
at tilfældighedernes invitation aldrig bør overses.
En skønne dag greb han telefonen…IMG_1221 kopi                                                                          Thor Thim
En udfordring til konsulenten
Tobias Kjærside har i 6 år arbejdet med projektledelse,  forandringsledelse og entrepreneurship i Danmark og Colombia. En dag får han et opkald fra Gibraltar fra sin gamle ven Thor: “Hvad så, Tobias – skulle vi to ikke lave en toastbar på Samsø? Jeg har et fedt lokale på hånden,” eller noget i den stil, lyder det fra Thor, og Tobias hører sin mund sige:”Jo!” – uden tøven. Han vidste endnu ikke, hvad en toastbar var.
Det gør samsingerne heller ikke. Men det er min fornemmelse, at det gør vi vist meget snart.
Tobias vovede at praktisere, det han underviste i. Det her bliver en god historie…IMG_1221                                                                     Tobias Kjærside
Konceptet prøves af
De to iværksættere  satte sig for at skabe det helt rigtige økologiske brød – koldhævet af samsk mel og på surdej. Det lagres i nogle dage, før det ristes i toastgrillen. De har nu fundet det bedste fyld og det bedste tilbehør. Flest mulige ingredienser skulle naturligvis købes lokalt (- det er jo nærliggende, tøhø) og om muligt økologisk.
Kødet fandt de i bakkerne på nordøen. Dertil kan købes forskellige vine og øllet kommer på fad fra Nørrebro Bryghus.10172678_10203497535097615_582186306_n-2 Thor og Tobias har været ude og vælge kød fra Jørgen Tranbergs kvæg i Nordby Bakker

I denne sæson køres der med tre forskellige toasts:
1 oksetoast med kød fra det skotske højlandskvæg, der græsser i Møgelskår.
1 skinketoast af økologisk svinekød fra samske grisebasser og
1 vege-toast med bl.a. økosvampe og samsk øko-grønt

12419148_190050601381996_8840590621759842172_o                                                  Alle toasts garneres med hjemmesyltede løg
De 3 toasts er nu prøvet af ved kødbyens Mad og Marked her i midt april. “Der var fantastiske tilbagemelding og helt udsolgt begge dage,” fortæller Thor glad.
“Folk var vilde med ide, smag, fyld, brød – det hele,” smiler Tobias.IMG_0491-2                                                   Fra debut’en ved Mad og Marked i Aarhus
Rodfast
Cafeen skifter navn og skal nu hedde Rodfast. Iflg. ordbogen betyder det noget, der står godt pga et sikkert rodnet. Stavelsen ROD får mig til at tænke på rødder, det nære, det lokalt dyrkede og lokalt forankrede. FAST handler vel om at stå fast, holde fast i egne principper, grundlag og koncept – udover ordspillet med begrebet FAST-Food, da stedets toast sikkert også får ben at gå på som lokal take away til frokost.

12976850_1722693577973929_6649627028622366167_o                                                           Skiltene er nu produceret
“Rodfast er  både en cafe og et koncept. Vi vil skabe noget rustikt og hyggeligt, men også skarpt, “fortæller de. “Folk på Samsø er vildt søde til at hjælpe, og vi vil helt klart samarbejde til øst og vest, så der blir liv i Langgade. Og så er der en vigtig detalje: Personfærgen kommer lige, når vi har brug for en direkte forbindelse til vores store Aarhus netværk. Det er uvurderligt.”
Jeg tænker, det er dejligt, at Café Buur, Rodfast, Carlos Corner og Gavlen nu kan hjælpes ad med at skabe stemning i Langgade.IMG_0453                                                     Der sælges toast til Mad og Marked i Aarhus
Rammen
Den hyggelige gårdhave vil danne en charmerende ramme for gæsterne. På Torvet findes også en fransk chokoladecafe med øko-chokolade, og desuden kommer en lille bar med vistnok falaffel snart til. Vi er endnu ikke sikre på den udenlandske lejers ideer.
Fortovets og gavlens solrige pladser bliver stemningsfulde og oplivende i bylivet. Der laves bænk langs facaden mod gaden, hvor man kan nyde aftensolen.
“Vi vil gerne skabe kulturliv samtidig, ” siger Tobias. “Cafeen skal danne rammen om gode oplevelser – ikke kun for maven. Det kan være små foredrag, workshops, musikoplevelser, teatersport og prøvesmagniger. Jeg kan også selv give et par numre med sang og guitar.”IMG_0457                                            Den fine gamle brødvogn, som nu tilhører Rodfast

“Nu kører vi!”
Rodfast starter sin 1. sæson med en reception d. 30. april 2016 kl 12.00
Alle er velkomne.
Åbningstiderne er derefter torsdag-søndag kl 11 til ca 22,  men når Tobias får sommerferie, skruer de 2 venner op på fuldt blus.
De regner med at bruge 8 brød om dagen. Jeg tør godt vædde på, at det bliver mere…IMG_6112

Billederne er bloggens og Rodfast’s egne

Storslået i modvind – derfor er der fest i færgeforeningen på lørdag

Samsø skriver historie
Der er virkelig god grund til festligt samvær i den snart 5 år gamle forening “Samsø-Aarhus Forbindelsen”. En ihærdig og lang indsats er endt med et godt resultat.

AR-160319512.jpg&Maxw=583&imageVersion=16by9
Modvind har der været nok af, men pyt nu med det. Færgen er købt, og nu er den vores, og det er storslået.
Den ligger netop nu på værft og vender opfrisket hjem til øen og gør sig sejlklar sidst i maj. Mandskabet skal så lære færgen og anløbsstederne at kende og gøre sig fortrolige med alt om bord.
Forventet start på ruten ca 1. juni – måske et par dage før. Alt i alt i god tid før højsæsonen.
De 2 ekstra uger er nødvendige, fordi der stadig er arbejde at færdiggøre i Sælvig Havn, hvor der bl.a. skal laves en ny pullert og asfalteres. Der arbejdes også på højtryk med billetsystem, markedsføring, sejlplan mm
Sandsynligvis kan man booke plads fra pinse af. Jeg vender tilbage…

Nyt på færgen
Der er blevet lavet lidt om på færgen, siden den besøgte Samsø for knap 2 uger siden. På agterdækket er en kran fjernet, og der er lavet et udvidet soldæk. På salondækket er en lukket kasse til cykler og golfbags ved at blive monteret. Hele skibet er højtryksrenset og bliver i disse dage malet og påføres det nye – endnu hemmelige – navn i stævnen samt selskabs-navnet på siden: Samsø-Aarhus Expressen a/s
Indendørs er en disk foran kabyssen samt 2 rækker stole fjernet, så der bliver plads til maskiner med kaffe og vand. Der er installeret nyt sprinkleranlæg i tilfælde af brand og nye borde i siderne, da de gamle ikke var brandsikre.
12622654-direkte-frge-aarhus-sams-bner-til-forret---3Nye tider og opgaver for foreningen
På lørdag d. 23. er der generalforsamling i foreningen kl 16. i Rum og Rooms i Brundby. Processen har ledt os frem til et punkt, hvor nogle bestyrelsesmedlemmer går over i det selskab, der sammen med rederen Thomas fra Valling Ship Management skal sikre den professionelle drift. Foreningen skal fremover ikke skabe men støtte færgens drift. Der bliver brug for en del nye kræfter i foreningens bestyrelse, men opgaven bliver også spændende.
Økonomisk er vi – som tidligere omtalt – opdelt i små-investorer, der har investeret under 10.000 kr,  aktionærer med investering i + 10.000- kategorien og en mindre gruppe storaktionærer med investeringer på ca 125.000. Aktionærerne har ikke sikkerhed for afkast. De vælger en bestyrelse i selskabet Samsø – Aarhus Expressen a/s.
De små investorer, som har bidraget med 1.000-10.000 hver, fortsætter i foreningen. Deres samlede indskud på ca 1 mill. er udlånt til selskabet, som så giver foreningen 4% i rente.De 40.000 kr, der således tilflyder foreningen, er det op til den nye bestyrelse at forvalte, så det gavner ruten.
Foreningens nyvalgte bestyrelse kan f.eks. bruge pengene til fester og kampagner, nedsætte billetpriserne for ø-boere, købe el-cykler, eller hvad man nu vil.

Og så er der fest men husk tilmelding
Navnet afsløres på generalforsamlingen og fra kl 18- 18.30 er der loungemusik, tapas, fadøl og vin på Rum og Rooms.
HUSK tilmelding HER

142361_sogneprins
IMG_1112

Lidt historie
Samsø mistede sin direkte forbindelse til Aarhus sidst i 70’erne.
Siden har det altså taget over 35 år at få genetableret en rute, trods mange samsingers drøm om netop det.
Jeg husker den første “hurtigrute” der sejlede Kalundborg- Samsø- Århus, den store flotte Prinsesse Anne- Marie – opkaldt efter Dronning Margrethes yngste søster. Det kaldtes hurtigruten, fordi den sejlede øst om Samsø og ikke lagde til.
Der var dog stadig en Samsø- Aarhus forbindelse fra Kolby Kaas, til den blev sparet væk omkring 1978. De sidste færger hed Freia  og Kalundborg.
Jeg husker også hvordan rejsende til Tunø sprang fra vogndækket over i en fiskekutter, der sejlede dem til Tunø Havn. I høj sø var det helt vildt at snige sig ned og se.

Det bliver en festdag, når en ny Samsø-Aarhus forbindelse starter driften om knap 1 1/2 måned! Hvis jeg må have lov at citere et par linjer fra min sang  ‘Færgen skal sejle til maj’:
“Vi samsinger kan – hvis bare vi vil
når viljen er stærk, så slår kræfterne til…”

Ca. 600 mennesker ville skabe denne rute for at sikre øen bosætning og turisme.
Det er lykkedes.
20160402_130203
Læs mere fra  færgehistorikken HER
S
e billeder af alle færgerne til Aarhus  HER

Nye mayonnaise specialiteter fra Samsø

Jo, de har helt klart næse for mayo – de to herrer jeg besøgte i dag. De har lejet et professionelt køkken i Tranebjerg, hvor de brygger de lækre produkter. Der er skinnende rent i lokalet og en afslappet stemning. De har tid til at fortælle mig historien bag MAYORIET.
IMG_1179

Det hele startede på Skipperly for længe siden…
Henrik Griebel Anesen og Jakob Buchbjerg mødte hinanden på Skipperly, hvor så mange mad-interesserede  og kokke har haft deres gang gennem tiden. Henrik har siden været kok på SAK nogle år, hvor han bl.a.  lavede  en fantastisk aspargesmayo, og han havde i flere år tænkt på at specialisere sig i mayo-produkter.
Henrik ringede til Jakob en aften sidst i oktober 2015: “Vil du være med til at lave mayonnaise?” spurgte han, og det blev startskuddet på det nye eventyr.
Jakob sagde nej til at vente til den kommende asparges-sæson. Der var mange andre muligheder i det nordiske køkkens ånd. De to kolleger gik straks i gang i et lejet køkken i Sælvig, hvor de fik lavet deres første 4 produkter: Mayo med timian, rosmarin, estragon samt en ren mayonnaise. 
mayo 2                                                      Foto: Jens Jørgen Øster Mortensen
Hjælp og sparring

“Vi har fået masser af hjælp og sparring fra bl.a. Pelle Nielsen, der er  chef for udvikling og kvalitet på Samsø Syltefabrik. Han tog sig tid til at besvare vores spørgsmål og stillede selv en masse gode spørgsmål til os. Det er også syltefabrikken, der leverer alle glassene til os,” fortæller Henrik.

Da produkterne var klar,  afleverede de dem til test for holdbarhed hos ISI Food i Aarhus, for de ville være 400 % sikre på deres produkt. De fik også analyseret deres olier for evt. rester af sporer og alt gik glat. Nu skulle de ud til nogle af øens butikker med produkterne.
mayo 1                                                                 Foto: Jens Jørgen Øster Mortensen
En travl påske
“Det blev en vild påske,” fortæller Jakob. “Vi havde lavet et par 100 glas ugen før påske, og en veninde fra”Krims” i Aarhus, der er grafiker, havde lavet logo og etiketter, og alt var klart. For en sikkerheds skyld havde vi købt ekstra ind, og da påsken begyndte, ringede kunderne nærmest dagligt og skulle have flere glas leverede. Folk var vilde med smagen af vores mayoer. Vi knoklede hele ugen, så det var en drømmestart!”
“Vi har 5 fantastiske kunder foreløbig her på Samsø: Det er Søster Sidevind, i Besser, Dagli’ Brugsen i Ballen og i Mårup, Smagen af øen i Ballen og Carlos Corner i Tranebjerg”.


IMG_1174Mayo til folket
Nu er de første 600 glas spist af glade samsinger og deres gæster. Men når jeg spørger til fremtidsplaner og ekspansion, er der helt ro på.
“Vi skal lære så meget endnu,” siger de to mayo-mænd. “Vi skal eksperimentere med nye smagsvarianter, vi skal optimere processerne, og vi vil ikke have en kæmpeordre nu, så vi bliver fanget i driften. Alt er stadig i udvikling, og sådan skal det være, ” forklarer de – og der er glæde og varme i deres smil. Sund fornuft og leg skal drive processen, sålænge de begge har jobs ved siden af. De skal også være med i Råvarefestivalen på Samsø i juni og der vil mange få muligheden for at smage.
12987043_1034326143288944_3247850029142228899_n                                                  500 nye, fyldte glas. Foto: Mayoriet

SMAG!
Jeg får et par glas med hjem og smager på dem. Hold da helt op! En fuldfed mayonnaise med masser af syrlighed og salt og smag. Og timian-mayo’en! Hvordan har de dog fået den intense timiansmag ind i produktet, uden man kan se de små blade? – tja, det vil de ikke røbe. Estragon mayo er også afprøvet til bøf og pommes herhjemme. Det smager forførende godt.

Jeg har besluttertat besøge mayoriet igen om et år og se, hvad der er sket. Jeg tror det blir en dundrende succes.

Jeg vil gerne komme med en enkelt anbefaling:  Prøv og smag!!

Man kan følge Mayoriet på deres facebookside af samme navn og på Mayoriet.dk12094733_1017403788314513_4125863646066166794_o


 

 

 

Den lille nye Samsø-færge kom på besøg!

I dag lørdag d. 2. april var vores nyindkøbte færge, der skal sejle direkte Samsø – Aarhus C, på kort besøg hos sine købere. Den nuværende “Sogneprins” sejlede fra Bergen fredag morgen og landede i Aarhus lørdag kl 10. Her kom nogle gæster om bord, bl. a. fra TV-Østjylland, og lidt over 11 fortsatte turen i roligt tempo(ca 21 knob)mod Sælvig.
IMG_1108  Færgen ankomca 12.15, men havde sejlet i roligt tempo, så mon ikke  ca en times tid bliver overfartstiden fremover… Vi forventer at sejle 22-23 knob. Max hastighed er 30, men der er ingen grund til at svine med olien…
IMG_1110
Rygtet var løbet i forvejen og mange samsinger – heraf en del medejere – var forsamlet på kajen, da den norske katamaran nærmede sig. To fra arbejdsgruppen havde taget turen med fra Aarhus, og de står her og vinker mod land.
IMG_1112Den lille færge bakkede rundt og lagde til og endelig, endelig- efter næsten 5 år- kunne vi se, røre  mærke vores færge!IMG_1121Ole og Knud Werner kom i land og så myldrede alle vi andre om bord for at se den lille ny på tæt hold.IMG_1132IMG_1126                                               Flot ser den ud indvendig.IMG_1125Der var sørget for frokost til de sultne sømænd, der skulle videre til Fåborg efter visitten
IMG_1136
 HC Hesseldahl- arbejdsgruppens formand – svingede rutineret champagne i glassene. Børnene fik skipper lakridspiber:-)

Ny-Samsofaerge-Foto-Keld-Oby-610x200Midt i denne festlige stund ankom Prinsesse Isabella og truttede højlydt for at byde den lille velkommen. Og lille er den jo – knap en fjerdedel så lang som storesøster.
IMG_1144                                              John har tid til en skål midt i reportagen til Samsø Posten…
20160402_130203                                         …og jeg vinker med glas i hånden til vennerne på kajen…

142361_sogneprins

Så sejlede færgen af sted til værftet i Fåborg, hvor den skal nusses om de næste 6 uger. Vi glæder os meget til at modtage den under dansk flag, med samsk navn og klar til at forbinde ø med by!
Se filmen fra TV Østjyllande lige HER