Månedsarkiv: december 2016

Samsø Friskole har brug for din hjælp

“Kære venner – Vi har brug for jeres hjælp.”billede9
Sådan skriver Samsø Friskole på sin hjemmeside, og naturligvis skal de have en hånd. Den barak der opførtes,da jeg gik i skole i Nordby er grim, faldefærdig, fuld af giftstoffer og skal fjernes. Den skæmmer den smukke 100 år gl. skolebygning og har ligget 50 år for længe på grunden.

Barakken er fyldt med asbest og rådne vinduer, og den skal ned hurtigst muligt, men fordi det er farligt affald, må skolen ikke selv vælte bygningen (selv om flere elever allerede har meldt sig som frivillige til dette formål). På linket herunder fortæller Bernd, -der er forælder på skolen og arbejder på Samsø energiakademi – nogle af børnene om den dumme asbestbarak.

13522916_1322155594481255_2415442400351920612_oDet kommer til at koste en stor sum penge at få fjernet alt behørigt, og skolen har heldigvis allerede 2/3 af beløbet. Men der er stor brug for mange menneskers hjælp til at komme endeligt i mål.

Friskolen har lavet noget så moderne som en crowdfundingkampagne. Og som man kan se, også en lille,  fin film, så de kan nå ud til så mange som muligt.

Gå ind og se på linket HER

Asbest og børn hører ikke sammen og skolen håber, du / I vil hjælpe os med store og små beløb – og dele dette i jeres netværk. Ethvert beløb er velkomment!!!

barak

Barakken ses th i billedet på skolens sydøstlige side
Whats in it for you?

Jo der er tænkt på gaver til de ædle givere!

Giver du 500 kr tilbydes du overnatning i shelter og morgenmad serveret af børn på skolen.unknownGir du 1000 kr får du også overnatning for 4 pers og mad + desuden færgebilletter t/r med hurtigfærgen “Issehoved”.14291689_1783017618577733_8140815599797922287_n

GIV DEM ET TILSKUD TIL PROJEKTET!

Skolen blir så smuk uden den grimme barak, og der skabes en naturlegeplads til den kommende børnehave på området.

Nordsamsø buldrer deruda’

paa-sporet-af-kopi
Der er meget at glæde sig over, når man bor på Nordsamsø.
Naturligvis er vi selv meget begejstrede for naturen omkring os, de brede badstrande, skønne bakker, flotte udsigtssteder, Nordbys pittoreske landsbyidyl, det nyrestaurerede klokketårn og rensede gadekær, de 2 hyggelige havne i Mårup og Langør.

Og ikke at forglemme: Verdens største labyrint, Samsø Friskole- nu med øens eneste private børnehave direkte på skolen,  Samsø Iværksætteri med de nye kreative bosættere fra “Meinung” i spidsen (60 medlemmer på 2 uger!), øens højeste punkt samt toppen af øen: Issehoved.

476202_263588153748368_1189460243_o“Smagen af øen” flytter til Nordby

Det er med stor glæde Nordby tager imod øens mest populære butik, nemlig Smagen af Øen, der hidtil har ligget i den gamle købmandsgård i Ballen. Fra 7. januar bor Lars og hans mange samske specialiteter i den tidligere Købmandsbutik og frokostcafe i Hovedgaden 15

customsize

Men hvad sker der ellers med udviklingen af Nordøen?

Det har 68 aktive nordø-borgere holdt møde om og der var masser af gode ideer oppe og vende. Her et udpluk:

IDEERNE & HANDLINGERNE

Samsø Friskole – opstart af børnehave 1.2.17 og styrkelse af skolen generelt

Efterskolen Bed and breakfast, kursus- og konferencecenter. Der er etableret et advisory board, et forstanderpar star klar og der er lagt plan og strategi til at tage imod investorer.

Kunst og kultur på Nordøen •   Vi udvikler Nordøen til at blive Samsøs kardinalpunkt for kunst og kultur.

Cirkulær Økonomi-Ø – Nordøen går forrest   Lige som Samsø går forrest i Danmark, kan Nordøen gå forrest på Samsø i samarbejde med Teknisk Forvaltning

Tænk i andre organiseringsformer    Kan Nordøen organisere sig som et selskab?   Andelsforeninger

Gentænk cykelstien mellem Mårup og Nordby – kan den etableres med andre materialer/løsninger/priser? – Hvad kan et eventuelt overskud i budgettet så bruges til? Trinbræt I Mårup?

Nordby som Danmarks Halloween-by  •   Vi stabler Danmarks største og bedste Halloween-weekend sammen, som sikrer gæster til øen, forretning til landmænd og restaurationer og liv i byen i efteråret.

 Hurtigfærgen til Mårup – hvad koster et ‘trinbræt’?

Energihotel på Nordøen

Svømmehal/svømmebad – handicap- og ældrevenligt

Åbn Kanhavekanalen og byg en bro!

Naturpark Nordsamsø

Bilfri By I sæsonen – busserne væk

Etabler “olle-kolle” på Nordøen

Ugentlige markeder i turistsæsonen ved klokketårnet

Pop-up restauranter rundt om kæret

Arbejd for at sikre praktik- og lærepladser til de unge

Og ideerne strømmer stadig ind. Vi skal måske have bygget flere huse, så der bliver plads til nybyggerne. På Mandag er der igen møde- denne gang af workshopkarakter. Vi arbejder med de bedste ideer. Alle interesserede er velkomne på mandag 5/12 på Friskolen kl 16.30-19.30

 

foto torben ulrik nissenNordby Bakker1 o