Kategoriarkiv: bosætning

Det rykker stadig for Samsø. Kom og vær med!

Færgerne bliver billigere år for år...

Finanslovsforslaget om nedsættelse af færgepriserne vil langsomt blive udby10361500_1533932106873609_6823483400981074031_ngget, så hele året – bortset fra højsæsonen-  bygger videre på landevejsprincippet. Der afsættes iflg forslaget en ramme på 20 mio. kr. i 2017, 30 mio. kr. i 2018, 40 mio. kr. i 2019 og 40 mio. kr. i 2020 og frem til en gradvis nedsættelse af færgetaksterne til og fra øerne.
Det er fantastisk godt nyt for vore turister, fritidssamsinger – men også for alle samsingerne!

Nu er der tid til at arbejde med planerne for de kommende år

I november måned samles samsinger og drøfter, hvad der skal ske fremover mht erhverv, bosætning, turisme og udvikling i det hele taget.
10. november havde Nordøen desuden sit helt eget visionsseminar, da der er spændende udfordringer at tage fat på. Det arbejde fortsætter mandag den 5. december,  hvor en blanding af Samsø Kommunes Erhvervs- og Bosætningsudvalg og Nordøens Initiativgruppe og borgerforening inviterer til fyraftensworkshop på Samsø Friskole fra 16.30. Vi vil skabe et beredskab der tager særlig godt mod nye tilflyttere og hjælper dem den første tid.

Bosætningsworkshop med klart signal om hurtigruten

På workshoppen i sidste uge omkring ideer til bosætningspolitikken var der et klart og kraftigt flertal for, at kommunen bør gå ind i hurtigruten til Aarhus og sikre helårssejlads. Da ruten blev startet, var det de betalende 700 samsingers ønske at vise skeptikere 3 forhold i praksis:800px-Sogneprins_IMO_9018816_Bergen_2009

  • at ruten ikke kannibaliserer Hov- Samsø ruten
  • at ruten ville generere flere gæster og nye typer gæster
  • at ruten ville give øget bosætning og flere pendlere

Det viste sig ganske hurtigt en synergieffekt. Begge færgeruter har vundet ved indsættelsen af hurtigruten.
Den nye rute har haft  en overvægt af unge  og cyklister, der ville udforske øen.
Der er allerede flyttet nogle familier herover pga hurtigruten. De går pt og venter ivrigt på, at den skal starte igen. Nogle samsinger fik job i Aarhus og begyndte at pendle.
Der er mao. ikke nogle vægtige grunde til at frygte denne rute. Tværtimod er den med til at give håb om flere bosættere.

Overvejer du at være med i vores fællesskab og bo herovre?
Det kan sagtens lade sig gøre, men man skal have modet på at springe ud i det. Livet på øen har for os samsinger dog iøjnespringende fordele.
De menneskelige: nærhed, samhørighed, hjælpsomhed,imødekommenhed og glæden ved at løfte i flok er nogle af dem.
Naturen: den skaber et liv i rytme med sæsonerne og giver os sanselighed, fred, ro, idyl, gavmildhed og en langsommelighed mange har godt af.
For børnefamilier vil freden og sikkerheden være et kæmpe plus. Vi har så lidt kriminalitet, at andre næppe tror det. Man kan ikke lave ulykker og bagefter gemme sig herovre.
Job: Kan man ikke arbejde hjemmefra, kan den ene i et par måske pendle til Østjylland eller Kalundborg
Fordi livet her er billigere kan økonomien hænge sammen, selvom en af parterne af og til er hjemmegående. Men hold øje med Ofir.dk  (under Samsø) mht jobs. Her er et par ideer:

Dagens tilbud:
SAMSØS ÆLDSTE VINGÅRD søger ny forpagter
100 vinstokke i deres bedste alder af sorten Leon Millot til rødvin, plantet i 1989 i læ af bygninger og i fuld sol.
Kontakt mig på tlf. 8659 1808 eller 2429 2705 – egebjerggaard@mail.tele.dk

1-huset-6bf46ea9f9Og endnu et:
Du kunne også vælge et liv som B og B- udlejer, hvis det var noget?
Se tilbuddet om leje eller salg fra den skønne gamle skole i Pillemark HER

 

Se hvad andre hr fundet på og hvorfor.
Her er historien om en tv-fotograf, der vælger at skabe en økologisk æbleplantage på Samsø.Se filmen om Michaels æbler HER

 

Drømmer I om et fælles sted på Samsø med plads til det hele?

Unik mulighed på Samsø lige nu
Er I en flok, der gerne vil bo sammen i et økologisk fællesskab? Har I en drøm om at drive en virksomhed sammen? Vil I bare have masser af plads? På dette sted er der egen skov, mange værksteder, jord, festsal og øens bedste industrikøkken.

ALT ER MULIGT.untitled-2

 Her er annoncen:
Nord-Samsø Efterskole er sat til salg

“Har du en god ide, det rigtige projekt ?
Samtlige bygninger tilhørende Nord-Samsø Efterskole under konkurs sælges.
OBS SIDSTE NYT: SÆLGES PÅ TVANGSAUKTION 22.NOV ’16

SE MERE HER

Ejendommen er fuld funktionsdygtig og har frem til sommeren 2016 fungeret som efterskole.
Der er 70 sengepladser fordelt på 25 værelser.

Hertil kommer kontorfaciliteter, spisesal, moderne institutionskøkken, værksteder, klasserum, foredragssal samt mindre idrætshal.
601337_536468846393914_185312865_n

Ejendommen er omkranset af frie arealer, herunder en fodboldbane i fuld størrelse.

I tilknytning til ejendommen er en attraktiv privatbolig opført i 1990 på 204 m2 med carport/udhus på 43 m2.untitled

Som udgangspunkt sælges alle bygninger og jord samlet.
Dette omfatter ejendommene Søndre Møllevej 5, 6 og 7, Nordby, 8305 Samsø.

Bygningerne kan anvendes til mange forskellige formål såsom ferieudlejning, kostskole, kursuscenter, vandrehjem/hotel, opholdssted, blandet bolig/erhverv og lignende.

Anvendelse til andre formål er mulig efter nærmere drøftelse med Samsø Kommune.

Det samlede bygningsareal andrager 2.907 m2, fordelt på 1.813 m2 erhvervsareal, 562 m2 beboelse (elevværelser), 298 m2 beboelsesareal (personaleboliger) og øvrige arealer 234 m2, i alt 2.907 m2.

Det samlede grundareal andrager 51.498 m2. Samlet pris kr. 5.750.000,00.
Overtagelse straks eller efter nærmere aftale. Ejendommen overtages fri for lejemål.

forstanderbolig

Alle interesserede kan bestille en salgsopstilling med bilag hos FREDERICIA ADVOKATERNE, kurator advokat Jens Brusgaard, Høgevej 4, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 28 00, mail snp@fredericiaadvokaterne.dk
Såfremt man ønsker at besigtige ejendommen, kan man ligeledes kontakte FREDERICIA ADVOKATERNE.”

Vi, der bor på Nordsamsø, vil byde nye ejere velkommen og stå til rådighed med råd og dåd, kaffe, mad og ideer.
Naboen til den ene side har planer om at skabe et operahus og skabe en stor permakultur-have, og de ser frem til at dele jordens glæder med jer.

Nordsamsø mangler i den grad overnatningssteder, festlokaler, kursusmulighed og det kan lade sig gøre at indrette 4-5 familieboliger i bygningerne.

Vi glæder os til at møde jer!

 

Samsø-Aarhus Expressen holder pause for at styrke koncept og færge

En enig bestyrelse i både rederiet og foreningen bag “Issehoved” har besluttet, at færgen skal holde vinterpause. Det sker for at toptune færgen rent teknisk med et dokophold og udbygge og styrke organisationen bag Danmarks eneste sande “folkebåd”.
Således lyder pressemeddelelsen fra vores talsmand:

13458522_1749940008552161_6880439608533962484_o

“Samsø-Aarhus Expressen holder vinterpause

Efter en travl sommersæson med mange successer og mange udfordringer har en enig bestyrelse bag Samsøekspressen valgt at udnytte de kommende måneder i lavsæsonen til at gøre Issehoved klar til en ny travl sæson der begynder den 28. april.

Det er med både stolthed og ydmyghed, at Samsø-Aarhus Expressen har besluttet at bruge de kommende vintermåneder på at skabe en endnu bedre færgerute for vores passagerer. Derfor holder Issehoved en pause fra 25 oktober til 28. april.

”Vi har bevist, at det her er et holdbart projekt, og at vi kan drive en færgerute mellem Samsø og Aarhus. Vi har gjort os en masse gode erfaringer og har fået løst mange af de udfordringer der været undervejs, og som der altid vil være ved et nyt projekt af denne størrelse”, fortæller Hans Christian Hesseldal, talsmand for Samsø-Aarhus Expressen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Samsø-Aarhus Expressen var meget uheldig midt under sommerens højsæson, hvor vi havde tekniske problemer, der gjorde at Issehoved lå stille i 18 dage. For at undgå den slags i fremtiden, er det vigtigt at færgens tekniske installationer nu får en grundig overhaling, så den er klar til d. 28. april.

Sommerens uheld er en af de væsentlige årsager til, at Samsø-Aarhus Expressen har haft lidt færre passagerer end ventet. Samtidig må vi erkende, at de tekniske udfordringer og dermed lavere antal passagerer har gjort, at vi med fordel kan spare på de driftsmæssige omkostninger ved at holde en vinterpause.

”Nu skal vi bruge pausen til at trimme organisationen ud fra de erfaringer vi har fået indtil nu, det arbejde er allerede i fuld gang. Desuden bruger vi pausen her i de koldeste måneder til at få Issehoved i dok. Et arbejde der skal gøres om alle omstændigheder, det giver rigtig god mening at bruge lavsæsonen til det arbejde, da der er færrest passagerer på det tidspunkt”, fortsætter Hans Christian Hesseldal.

En af sommerens væsentligste successer er det store antal cyklister der har valgt at tage Issehoved mellem Aarhus og Samsø. 7.500 cykler er blevet sejlet frem og tilbage, og det er langt over det dobbelte af hvad ledelsen havde budgetteret med i samme periode.

Samsø-Aarhus Expressen oplever en stor opbakning til vores beslutning fra investorer og samarbejdspartnere, heriblandt Samsø Kommune.

”Jeg glæder mig over vores nye færge og jeg syntes at det er den helt rigtige beslutning at bruge lavsæsonen til at styrke organisationen og optimere færgen endnu mere så vi er klar når højsæsonen sætter ind. Vi har jo Kulturby 2017, hvor færgen vil være et vigtigt forbindelsesled mellem Samsø og Aarhus”, oplyser borgmester i Samsø Kommune Marcel Meijer.

Samsø-Aarhus Expressen er samtidig glade for den store opbakning, vi mærker fra vores over 600 foreningsmedlemmer, der hver i sær har købt ”folkeaktier” i færgeruten og er den direkte årsag til vi i sin tid kunne starte ruten op og fortsætte den i årene fremover.

For redaktionel kontakt:

Hans Christian Hesseldal, Bestyrelsesmedlem og talsmand for Samsø-Aarhus Expressen. Mobil: 40981058 mail: hchesseldal@gmail.com

Med venlig hilsen

Samsø-Aarhus Expressen”
13466396_1750748961804599_2968975604924821446_nVI VENDER STÆRKT TILBAGE!
Og selvfølgelig bliver det en helårsfærge. Det er hele ideen!

Følgmed på vores facebookside HER

 

Lav dit liv om- få en sjov forretning på Samsø

Jeg bliver ofte spurgt, om der da ikke er et job på Samsø, så man kan få mulighed for at flytte hertil. Jo!- lige nu er der et sjovt job, som er en helt livsstil. For de hesteglade er det en stor mulighed: SAMSØ HESTEVOGNE er nemlig sat til salg.

Prærievogne har i 30 år været populære på Samsø og forretningen er ikke dyr at investere i, men er sikret et god afkast samtidig med, at man glæder en masse feriegæster.L1040231Fjordheste med glade børn ved julemandens ankomst i december i Ballen havn

Steen Brorsen- den nuværende ejer har skrevet således:

“Samsø Hestevogne er til salg

Vil du ” sadle om ” i dit liv ? Og har du lyst til at være selvstændig ? Så har du nu chancen for selv at planlægge dit arbejdsliv med dejlige heste, ferieglade familier, masser af frisk luft og tæt kontakt til naturen.
Samsø Hestevogne er en sund og veletableret turistvirksomhed, med et godt omdømme, der giver et konstant besøgstal. For at sikre kundegrundlaget fortsætter vi naturligvis driften indtil ny ejer tager over.
Salget omhandler 26 kørevante Fjordheste og 12 hestevogne, med tilhørende seletøj og fuldt udstyrede hestevogne. Alle aftaler på Samsø vedr. overnatningspladser og ruter for hestevognene kan fortsætte for den nye ejer.”
Se en film om virksomheden og indretningen af vognene HER
ER DET NOGET FOR DIG?
Er du interesseret, så send en mail til info@samsoe-hestevogne.dk eller ring til ejeren Steen Brorsen på 2162 1158.
www.samsoe-hestevogne.dk
https://www.facebook.com/SamsoHestevogne/11252243_826884980741342_2840568242411919550_n
Fjordhestene indgår også i Nordbys store forårsbegivenhed: Der rides “Sommer i By”

Bosætterne er på vej til Samsø!

Så er de første nybyggere landet på Samsø og børnene indskrevet i Samsø friskole.
At det er hurtigfærgens skyld, er der ingen tvivl om, fortæller pionererne. Man kan undre sig over, at hele Samsø kommunalbestyrelse  ikke for længst så den mulighed. Der skal ikke mange bosættere til, før kommunekassens investering ender i +.
Men nu er færgen her, og de unge østjyder har taget ISSEHOVED til sig og er allerede på vej til øen.
En af dem er Tina Kjær, der sammen med sin kæreste og 3 børn vil bo i Nordby og drive kommunikations-og reklamebureau derfra. Familien har allerede set på flere huse og indskrevet ældste datter i Nordby friskole.
Læs hele historien om deres valg HER13743398-sams-er-potentialernes-land---1

“Det er potentialernes land”
Samsø har i bosætternes øjne så mange fede potentialer, at der er al mulig grund til at slå sig ned her og være med til at bygge videre. Samsøs befolkning har allerede skabt en bæredygtig ø, er ved at skabe en cirkulør økonomi, arbejder strategisk med at blive fossilfri og har gæster fra hele verden på besøg hvert år på energiakademiet. Vil man være med i sådan en positiv udvikling er det bare at flytte til øen. Og så har vi ikke engang nævnt naturen og de hvide strande endnu!samsoe_aarhus_faerge

Hvorfor sidde i kø- når man kan bo på en ø?
Flere og flere spørger sig selv, om de gider tilbringe en time morgen og aften med at køre i sneglefart til og fra arbejde i Aarhus. Alternativet er en time på færgen med kaffe og mail og lidt frisk søluft – og langt flere m2 for pengene.

Livas nye venner
I går var friskolen på charmeoffensiv i Aarhus og Tinas datter, Liva, mødtes med sine kommende kammerater, fik en friskole t-shirt på og var med til dagens sjove aktiviteter på DOKK1
13499773_10154363839596758_1886060803_o kopi                                             Liva og en gruppe elever mødes på honnørkajen

Salget er i fuld gang
Ejendomsmæglerne fra EDC på Samsø siger også, at nu kan de mærke et ryk fra Østjylland. Det er ikke sikkert boligerne bliver ved med at være billige, når Aarhusianerne tager deres nye forstad til sig.
Se dagens artikel om boligsalget HER

Du kan læse artiklen om friskolen og dens børn HER

 

Samsø Friskole i aktion for at finde flere bosættere

Når man selv synes, man har verdens bedste skole, vil man gerne fortælle om det. På Samsø er alle børn tæt knyttet til naturen, livet er enkelt, der er næsten ingen kriminalitet på øen, men derimod tid og ro til nærvær. billede9
Elever og ansatte på Samsø friskole i Nordby har plads til flere børn i den fine gamle 4-længede skole – naturligvis med enorm legeplads og havudsigt.
Skolens motto er: Indsigt, glæde og sammenhold. Her undervises individuelt, læringsmetoderne er legende og undervisningen foregår ofte udendørs. Resultaterne taler for sig selv ved eksamen sidst i skoletiden.
IMG_0069I dag har friskolen besluttet, at den gerne vil invitere flere familier med børn til øen, og gerne til skolen. Derfor trak de i Friskolens egne t-shirts og tog over med øens nye hurtigfærge for at besøge DOKK1 og Aarhus.
13507129_1318038064893008_8580581458529584168_n                                 Det ser ud til, der er tilfredshed med færgens gode sæder.
indsejlingIndsejlingen til Aarhus er spektakulær og ungerne fulgte den smukke sejlads fra soldækket.
Hele dagen fulgtes skolens elever af TV2Østjylland, som i aften kl 19.30 vil vise,  hvad stationen har oplevet sammen med Samsøs friskolebørn.

13502808_1318165081546973_1069235910021302864_oHer har fotografen fra tv2oj fanget en af eleverne foran landingsstedet for Samsø – Aarhus Ekspressens hurtigbåd: “Issehoved”

Se med i aften på TV2 Østjylland kl 19.30 eller gå ind på tv2oj.dk i morgen og find programmet. Det bliver spændende at høre, hvad børnene selv har at sige. Skolen har ca 60 børn fordelt på indskoling, mellemtrin og overbygning. Her er altså de fleste.IMG_0041

Du kan læse meget mere om Samsø friskole på http://samsoefriskole.dk
eller HER

Nu kan du se tv2 østjyllands tvindslag HER

Prøv den nye færge
f.eks på en en-dagstur til Samsø på cykel, her er fartplanen. Du kan leje cykler i land.

 Samsø-Aarhus Expressens sejlplan fra 17/6– 18/9 for “ISSEHOVED”

Fra Sælvig, Samsø til Aarhus C

Mandag til Fredag
06.30

9.20

12.10

15.00

18.10

Lørdag og søndag
07.30

12.10

15.00

18.10

_____________________________________________________

Fra Honnørkajen, Aarhus til Sælvig, Samsø

 Mandag – fredag
07.50

10.45

13.35

16.30

19.40

Lørdag og søndag
09.00

13.35

16.30

19.40

Book billet på saax.dk

En af Issehoveds døtre gav færgen navn i dag

IMG_1556Her er Clementine- til daglig kaldet Clemmie- sammen med sin mor Tamsin Fabricius

“Issehoved skal være dit navn. Held og lykke følge din færd”
Sådan lød den unge gudmor Clementine Fabricius klare dåbsord til hurtigfærgen. Derefter smadrede hun med beslutsom kraft solbær-saftflasken mod skibets side og hurtigfærgen var døbt!
FullSizeRender-31                             Mange samsinger var mødt op på kajen for at overvære dåbenIMG_1552Der blev serveret Cremant og samske jordbær, øl, vand og chips- her er Peter Lund fra foreningen (og medlem af Alstrup Havnekor) travlt optaget af at arrangere de store ta-selv borde
FullSizeRender-37, kopi 3                                Boblevandet flød og de søde jordbær rødmede af glæde

FullSizeRender-37, kopi 2                       Stemningsmusikken blev – som ofte før – leveret af Kurt og MurerLeif.
Duoen består ikke af blinde musikere- der er tale om solbeskyttelse…FullSizeRender-33                       Ole Hemmingsen bød velkommen og overgav ordet til Foreningens formand
FullSizeRender-33 kopiJesper Knudsen har også fungeret som advokat i den lange og til sidst hektiske proces op mod det endelig køb og dannelsen af rederiet.  Han gav siden ordet til Frits Andersen- mangeårigt medlem af bestyrelsen for foreningen. Jeg har lagt en video med de sidste 4-5 minutter af Frits’ tale på facebook siden Sans for Samsø. Du kan se den HER
Talen er citeret i fuld længde i slutningen af denne artikel.

Alle taler understregede, at havde der ikke været 700 samsinger -og venner af Samsø, der havde trukket på samme hammel, var denne “folkebåd” aldrig blev købt og ruten aldrig realiseret. “Det kan sagtens gå galt, men det skal bare gå godt!” som Frits sagde.
Der blev råbt hurra og skålet, og så var vi kommet til det store øjeblik, hvor selve dåben skulle ske.FullSizeRender-37

Clemmie Fabricius var fabolous. Som gudmor fik hun en yndig buket i sarte farver, og hun sprang rask til side, da solbærsaft og glasskår eksploderede. Alt gik så flot.FullSizeRender-37 kopiHC Hesseldahl og Ole Hemmingsen, som har slidt hårdt i den sidste fase, skålede med hinanden i håb om, at de nu snart kunne kaste sig over nogle helt nye udfordringer. Vi får se…FullSizeRender-33Mandskabet på Issehoved takkede gudmor for navnet, og Clemmie fik overrakt en gave fra foreningen- en smuk armlænke i 3 snoninger i sort gummi og sølv.FullSizeRender-37, kopi 4Clemmie bor selv i naturkønne Issehoved til daglig med sine søskende, sin far Christian, der er dyrlæge på øen og mor Tamsin, der laver marketing hos øens lupfabrik ExamVision. Familien elsker den smukke natur derude, og derfor var det så fint, at det netop var Clemmie, der gav færgen navn i dag.
Det var en vidunderlig dag for alle os, der har stået faddere. Må ruten blive en dundrende succes!

Dåbstale af Frits Andersen
Nu får du så snart dit navn, Issehoved, efter et af de smukkeste steder på Samsø, og i dag uden M/F – selvom det er med det navn, at du allerede er blevet verdensberømt – i hvert fald i Danmark. Og jeg takker for invitationen til at sige et par ord i den anledning.
Det er på mange måder en mærkedag – både for alle dem, der har været involveret i at bringe dig til verden, og for Samsø og for Aarhus, som nu igen har fået den direkte forbindelse, som jeg selv rejste med, da jeg som en lille møgunge i begyndelsen af 60’erne tog til Samsø for at besøge min familie, der dengang havde en købmandsbutik i Brundby.
Da jeg i 1999 med min egen familie overvejede at flytte fra Aarhus til Samsø, ringede jeg til kommunens erhvervskontor, tror jeg det hed, og spurgte ind til de rygter om en hurtigfærge til Aarhus, som jeg havde hørt om. Kunne det virkelig passe?, spurgte jeg den venlige mand i røret. – Og ja, det kunne jeg helt sikkert regne med: Til sommer ville der komme en hurtigfærge til Aarhus, så sikkert som amen i kirken! – Om det nu var fordi den pågældende medarbejder i kommunen tog sin rolle som bosætningskampagne-medarbejder meget bogstaveligt, eller om det slet og ret var håb, der drev ham til at overdrive forventningerne ikke så lidt, så skulle der altså gå 17 år og en sommer, før det gode skib Issehoved kom i havn.

Holdt vejret og dukket nakken.
Inden det kom så vidt, har mange mennesker skubbet på, bakket op, holdt vejret, dukket nakken, rejst panden og igen skubbet på, når det viste sig umuligt af praktiske, økonomiske eller politiske grunde at få gang i konkrete planer for det projekt, som vi i dag fejrer. Først da en kreds af ildsjæle med udspring i Erhvervsforum satte sig for, at nu skulle det være løgn, dvs. nu skulle det prøves, også selvom alt syntes at stritte imod, skete der noget. Løsningen blev, som I ved, dannelsen af en forening, hvor medlemmerne tegnede anparter i forventningen om, at man en dag med denne goodwill kunne samle flere investorer og faktisk købe en færge.
Det lykkedes, men efter mange op-og nedture, hvor gode mænd som HC Hesseldal, Ole Hemmingsen, Peter Lund og Knud Werner var ved at sprænge seletøjet og revne bukserne, men altså klarede det. At de var og er tossede eller dumdristige er jeg sikker på, at de er de første til at indrømme – mens vi andre så må insistere på, at de også har været og fortsat er både realistiske og modige. ”Realistiske” fordi Issehoved er et brohoved til bosætning og udvikling for både Samsø og Aarhus. ”Modige” fordi det absolut ikke er uden risiko, når man ikke bare snakker om det, men gør det – med alle de ti tusind udfordringer, der udover det gode team af sømænd ombord skal løses af altmuligmænd i foreningens og aktieselskabets bestyrelser og af den travle direktør og alle de frivillige, som gerne vil give en hånd med – og alle os landkrabber og bolværksmatroser, der ikke ved om bagbord og styrbord er højre eller venstre eller om knob og anker er noget man serverer i kabyssen. – Ja, det er til at blive både svimmel og søsyg af.

Varmluftsballen til Aarhus
Men mange har i tidens løb hjulpet projektet på vej – Henrik Kjær har været en af de mest idérige fortalere, det glemmer vi ikke. John Reshaur foreslog i samme ånd for længe siden, at man skulle bringe øen tættere til Aarhus med ballonfartøjer – varmtluftsballoner, må man antage. Per Urban sagde med bestemthed til et offentligt møde for et års tid siden, Samsø 2.0, og under indtryk af faldende befolkningstal – at nu skal vi have en passagerfærge til Aarhus – det glemmer vi heller ikke på denne festdag. Og allerede for mange år siden gik Poul Krebs – det fortæller anekdoten, som måske ikke helt passer, men på den anden side nok heller ikke er helt løgn – Poul Krebs gik til borgmesteren, jeg ved ikke om det var John Sander eller Carsten Bruun, og gav det ultimatum, at enten fik øen en hurtigfærge eller også rejste han sammen med sine skatteindtægter til Aarhus. – Nå, det gjorde han så, altså flyttede, men nu må vi så tro, at han flytter tilbage igen, hvor den nuværende borgmester, som står i silende regn på Bornholm, så kan glæde sig over et løft i kommunens lidt magre skattegrundlag.
Faktisk fristes man til at se Issehoved som et foreløbigt resultat af en lang udvikling, der går helt tilbage til det mod og den dumdristighed – eller eksperimenterelyst og fremsynethed – som de samske landmænd blev kendt for i begyndelsen af forrige århundrede og som høstede anerkendelse fra nær og fjern, f.eks. af den engelske forfatter Rider Haggard, der skrev Kong Salomons miner. Energiakademiet er et eksempel på dette pioner-DNA, som Samsø har båret med sig i generationer, Samsø Bredbånd og Den økologiske Forening er eksempler på denne vilje til at handle på og ikke bare snakke om de gode ideer, som øen naturligvis ikke har monopol på.

Øens Flagskib
Man har sammenlignet Issehoved med Isabella, der jo er øens flagskib, lydløs og effektiv, stor og flot – og en færge vi alle føler, vi har del i og holder af. Isabella er jo meget større, siger man, og det er jo ubestrideligt, men omvendt kan man jo også sige, at Issehoved er meget mindre – hurtigere og kvikkere. Man mærker slet ikke overfarten med Isabella. – Korrekt, med Issehoved får man en oplevelse, en udflugt forbi Nordby Bakker og Tunø, en flot indsejling til Aarhus, og man mærker. at man rent faktisk sejler og med et skib.
Issehoved har gjort Samsø større – lettere adgang til skoler og arbejdspladser, sjov og forlystelser. Men Issehoved har også gjort Aarhus større: Meget længere og mere lækre strande, garanteret bedre grøntsager, frisk luft, bedre og renere CO2-neutral samvittighed – alt det man andre steder stræber efter, men som man på Samsø som et værksted for fremtiden allerede har.
Ruth, som uden tvivl er projektets mest energiske kampagneleder har fundet på sloganet, at nu ligger Samsø for enden af Aarhus Å. Mens vi fra øens synsvinkel må tilføje, at nu ligger Århus kun et lille stykke ude i Sælvigbugten.
Tillykke og tak til ildsjælene bag dette projekt, alle de frivillige, som hjælper til, til sømændene ombord, som allerede har fået meget ros for deres kompetente og venlige stil. Tak til Samsø Kommune, Aarhus og Sælvig Havn og Samsø Rederi for hjælp med alle mulige små og store forberedelser for øens allermindste, men kvikke og charmerende lille færge, dig Issehoved.
Det kan aldrig gå, er der nogen der siger, og det gør det muligvis heller ikke. Men det SKAL gå – og det kan vi alle hjælpe med til ved at købe andele og billetter, så længe hun er her, Issehoved. Man kan være skeptisk, ja da, men jo ikke være decideret imod hende – man kan da kun holde af en smuk tøs, der svømmer som en fisk i vandet en solskinsdag.
Lad os råbe 3 gange hurra + det lange for Issehoved…

Sikkerhedsøvelse flot gennemført på Samsø- Aarhus Ekspressen

IMG_1538I dag var godt 90 mennesker samlede om bord på den nye personfærge til en vigtig begivenhed. Søfartsstyrelsen skulle se mandskabet tackle omstændighederne omkring en evakuering.IMG_1542Vi havde fyldt båden op med elever fra skoler og efterskoler på Samsø, samt investorer i ruten og andre sympatisører.IMG_1547Først fik alle besked på at samles i salonen, hvor den første instruktion foregik. For at gøre øvelsen realistisk udvalgte instruktøren 5, der skulle spille Rasmus Modsat og bare være til bøvl og besvær, samt 5 der ville forsøge aktivt at hjælpe mandskab og andre passagerer. Det skete udfra en sandsynlighed om, at sådan er det typisk med en gruppe på ca 100 mand. En enkelt låste sig desuden inde på wc, så snart der blev ballade. Helt efter aftale.
samsoe_aarhus_faergeVi blev så budt velkommen om bord, som det plejer at foregå, og forestillede os, vi var langt ude på havet, da alarmen gik. Vi blev igen samlet i salonen og informeret om, der var brand i den ene side af skibet, samt at vi nu skulle finde vestene frem og tage dem på, hvorefter vi straks skulle sætte os igen. Hjælp fra andre skibe var på vej, og redningsflåderne allerede udløst og klar i vandet.IMG_1549-2

Det gav en del tumult og larm og en af de “bøvlede” tumlede rundt i forkert retning hele tiden. Endelig – faktisk rimelig hurtigt – sad alle ned og havde hjulpet hinanden med at få alt rigtigt på. Vi skulle alle ud i styrbord side af båden for at komme i redningsflåderne – i dette tilfælde via landgangen. Jeg var i den gruppe, der ventede til sidst, men endelig fik vi lov at komme i sikkerhed.
Selvom det er lidt leg og ballade over sådan en øvelse, var der også nerver på hos mange af os andre. Det var spændende om vi kunne få både børn og gamle i land.
Vi hjalp mandskapet med at pakke de 90 veste sammen i poserne igen, og blev belønnede med sandwich doneret af rederiet. Der var roser til alle: “Tak fordi I var sådan en sæk lopper! Det gjorde alting meget realistisk,” lød det.
IMG_1537Jeg føler mig faktisk langt bedre udrustet til at tackle en nødsituation om bord nu.
Hvis de andre har ligesådan, så er vi i hvert fald over 90, der kan hjælpe til, hvis vi er uheldige en dag.SIDSTE NYT: Vi har netop fået at vide, at øvelsen i dag gik rigtig godt,          og at Søfartsstyrelsen var glade og tilfredse!
Der skulle justeres på højttaleranlægget så det blev højere og det er nu ordnet med hjælp fra Bissø, på Samsø. De ville gerne gave nye og bedre monitors i passagerafdelingen – og rederiet siger, at det får de.
Ellers var alt vel, og der var ros og tak til figuranterne.IMG_1550                                     Roger over and out – Ruth,” Issehoved”, Sælvig, Danmark

Så Aarhusianere… Nu er der endelig en direkte tur til Samsø igen!

Katamaranen Issehoved – under rederiet ‘ Samsø Aarhus Expressen’ er endelig klar til sejle mellem ø og by, som i de gode gamle dage. Den sejler VIP tur med presse og aktionærer i morgen torsdag og i fast rutefart fra fredag morgen: Se sejlplanen her: www.saax.dk
13316931_10207580634528002_2773408413533091931_o

Det bliver dejligt for både samsinger og Østjyder, at infrastrukturen nu udvides med denne rute. Vi glæder os til en-dages ture i storbyen, og til at se jer her.
Vi på Samsø har rigtig mange gode tilbud til Aarhusianere og Østjyder i juni måned:
Den kommende weekend er der bæredygtig festival med masser af oplæg, boder, aktiviteter i og omkring energiakademiet i Ballen. Samsø er ikke blot en ø i energibalance. Vi vil være en cirkulær ø, med affaldsgenbrug, regnvandshøst, biogas og mm.

D. 11. og 12. juni er der råvarefestival med alle de små sprøde, søde, lækre produkter, der høstes lige nu. jordbær

Der er desuden  strikkeweekend, fede koncerter, gode film, sol og badestrand og gourmet restauranter! Se alle aktiviteterne i juni måned HER

I finder Samsø for enden af åen.
Vi lægger til ved Honnørkajen lige overfor DOKK1. Nyd en time på vandet, og oplev alt det, der er på den anden side.

Husk at booke, også til cyklen eller golfvognen – på www.saax.dk

 

Detaljer om Issehoveds ture Samsø-Aarhus fra 3. juni og året ud

 Her ses Issehoved med påsat cykelanhænger
13226805_1736559379890224_1213969238819835067_n                                       
Så går vi i gang går i gang går i gang…!
Sådan lød en børnesang, da jeg var skolepige. Nu gælder det den glædelige begivenhed, at personfærgen Samsø-Aarhus starter 3. juni i fast rutefart mellem Sælvig Havn og Honnørkajen overfor Dokk1 i Aarhus C.
Kære Aarhusianere: Samsø finder I for enden af åen…IMG_1110

Sejlplan fra 3/6 2016 ‐ 18/9 2016

Sommer hverdage (ma‐fre) 17/6 til 18/9

Sælvig

Afg

06:30

09:20

12:10

15:00

18:10

Aarhus

Ank

07:35

10:30

13:20

16:10

19:20

Aarhus

Afg

07:50

10:45

13:35

16:30

19:40

Sælvig

Ank

09:00

11:55

14:45

17:40

20:50

Sommer weekend (lø‐søn) 17/6 til 18/9

Sælvig

Afg

07:30

12:10

15:00

18:10

Aarhus

Ank

08:40

13:20

16:10

19:20

Aarhus

Afg

09:00

13:35

16:30

19:40

Sælvig

Ank

10:10

14:45

17:40

20:50

Mellemsæson hverdage (ma‐fre) 3/6 til 16/6

 

Kun fredage

Sælvig

Afg

06:30

09:20

12:10

15:00

Aarhus

Ank

07:35

10:30

13:20

16:10

Aarhus

Afg

07:50

10:45

13:35

16:30

Sælvig

Ank

09:00

11:55

14:45

17:40

Mellemsæson weekend (lø‐søn) 3/6 til 16/6

Kun lørdag

 

Kun søndage

Sælvig

Afg

07:30

10:25

15:00

18:10

Aarhus

Ank

08:40

11:35

16:10

19:20

Aarhus

Afg

09:00

13:35

16:30

19:40

Sælvig

Ank

10:10

14:45

17:40

20:50

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer

Priser gældende til 31/12 2016
Voksen – kr. 125
Barn (4-15) – kr. 75

Cykel ekskl. fører – kr. 30
Cykelanhænger – kr. 30
Golfbag – kr. 30

Rabat
12 ture til 10 tures pris:
Voksen – kr. 1.250 incl. bonus point til 2 ture
Barn (4-15) – kr. 750 incl. bonus point til 2 ture
Grupper af min 10 pax. – kontakt kontoret på:  kontoret@saax.dk

Sådan skriver rederiet og det flg. er for egen regning:

Nedsatte takster
Vi kan ikke vide hvordan forhandlingerne ender, men der er opbakning fra Kommunalbestyrelsen og signaler fra drøftelser, der tillader os at håbe på billigere priser i skuldersæsonerne (mellemsæson). Nærmere engang efter august, når forhandlingerne er klar:-)

Andre afgange?
Har man særlige ønsker om f.eks at hyre skibet til en ekstra sejlads mm, må man spørge sig for på kontoret, man ved jo aldrig, hvad der kan la sig gi sig…IMG_1112

Følg med på www.saax.dk og på facebook: Samsø-Aarhus Expressen