Kategoriarkiv: kunst

Nordsamsø buldrer deruda’

paa-sporet-af-kopi
Der er meget at glæde sig over, når man bor på Nordsamsø.
Naturligvis er vi selv meget begejstrede for naturen omkring os, de brede badstrande, skønne bakker, flotte udsigtssteder, Nordbys pittoreske landsbyidyl, det nyrestaurerede klokketårn og rensede gadekær, de 2 hyggelige havne i Mårup og Langør.

Og ikke at forglemme: Verdens største labyrint, Samsø Friskole- nu med øens eneste private børnehave direkte på skolen,  Samsø Iværksætteri med de nye kreative bosættere fra “Meinung” i spidsen (60 medlemmer på 2 uger!), øens højeste punkt samt toppen af øen: Issehoved.

476202_263588153748368_1189460243_o“Smagen af øen” flytter til Nordby

Det er med stor glæde Nordby tager imod øens mest populære butik, nemlig Smagen af Øen, der hidtil har ligget i den gamle købmandsgård i Ballen. Fra 7. januar bor Lars og hans mange samske specialiteter i den tidligere Købmandsbutik og frokostcafe i Hovedgaden 15

customsize

Men hvad sker der ellers med udviklingen af Nordøen?

Det har 68 aktive nordø-borgere holdt møde om og der var masser af gode ideer oppe og vende. Her et udpluk:

IDEERNE & HANDLINGERNE

Samsø Friskole – opstart af børnehave 1.2.17 og styrkelse af skolen generelt

Efterskolen Bed and breakfast, kursus- og konferencecenter. Der er etableret et advisory board, et forstanderpar star klar og der er lagt plan og strategi til at tage imod investorer.

Kunst og kultur på Nordøen •   Vi udvikler Nordøen til at blive Samsøs kardinalpunkt for kunst og kultur.

Cirkulær Økonomi-Ø – Nordøen går forrest   Lige som Samsø går forrest i Danmark, kan Nordøen gå forrest på Samsø i samarbejde med Teknisk Forvaltning

Tænk i andre organiseringsformer    Kan Nordøen organisere sig som et selskab?   Andelsforeninger

Gentænk cykelstien mellem Mårup og Nordby – kan den etableres med andre materialer/løsninger/priser? – Hvad kan et eventuelt overskud i budgettet så bruges til? Trinbræt I Mårup?

Nordby som Danmarks Halloween-by  •   Vi stabler Danmarks største og bedste Halloween-weekend sammen, som sikrer gæster til øen, forretning til landmænd og restaurationer og liv i byen i efteråret.

 Hurtigfærgen til Mårup – hvad koster et ‘trinbræt’?

Energihotel på Nordøen

Svømmehal/svømmebad – handicap- og ældrevenligt

Åbn Kanhavekanalen og byg en bro!

Naturpark Nordsamsø

Bilfri By I sæsonen – busserne væk

Etabler “olle-kolle” på Nordøen

Ugentlige markeder i turistsæsonen ved klokketårnet

Pop-up restauranter rundt om kæret

Arbejd for at sikre praktik- og lærepladser til de unge

Og ideerne strømmer stadig ind. Vi skal måske have bygget flere huse, så der bliver plads til nybyggerne. På Mandag er der igen møde- denne gang af workshopkarakter. Vi arbejder med de bedste ideer. Alle interesserede er velkomne på mandag 5/12 på Friskolen kl 16.30-19.30

 

foto torben ulrik nissenNordby Bakker1 o

Huxi Bach og Frank Hvam besøgte Samsø i går

Billetterne var billige – det var en øveaften, skrev Frank Hvam, så trods landskampen i TV var der næsten fuldt hus på Brundby Rockhotel.
Og det blev en skøn, skøn aften.  
huxi_pressefoto1_lilleJeg kan godt lide øveaftener. Det er en win-win for begge parter og kommunikationen mellem scene og sal bliver mere flydende og åben. Tilråb er velkomne og en del af aftenen.
Frank Hvam varmede salen op med historier om sin onkel – fisker Mogens- på Samsø. Den slags lapper vi jo i os på en lille ø…
Franks lille nervøsitet viste sig i en venstrearm, som han tydeligvis ikke stolede på. Han prøvede at kontrollere armen  ved at vride den lidt rundt og stikke sin pegefinger i forlommen. Det vil jeg så ikke anbefale. Albuen strittede helt unaturligt og trak opmærksomhed…

Vi anede ikke hvilke gæster , han havde taget med, men stor var glæden , da jeg hørte, det var Huxi Bach, som jeg meget gerne lytter til på radio 24/7 , hvor han er vært på “Det gode gamle folketing”.
Huxi er skarp, hurtig, analytisk og satirisk og han evner at underspille, på en meget morsom måde. Frank kaldte ham en yngre Niels Hausgård , og det var ikke helt løgn.Huxies nye show: “Valg” får officiel premiere 28. januar. Vi, der var med til snigeren her på Samsø, kan godt love jer, at der er meget at glæde sig til.
Et af de valg, Huxi har taget, er at have guitar med i stedet for en talerstol. Det er et klogt og meget underholdende valg. Han kan både spille og synge, og hans melodier er gode, hans tekster skarpe og til min store glæde kan han det der med rim!! YES  Breaking news fik en vrimmel af rim på ‘ews. En fornøjelse! FullSizeRender-25

Emnerne var mange: Sangen fra Tyranosaurus Rex til homo sapiens var en flot fanget pointe om evolution og valg.
Udlevelsen af Søren Espersens forestilling om løsningen på krigsflygtninge (send dem i lejre…i  Grønland!) fik salen til at juble og synge med på: “Vi fryser dem ned”- som var det satirisk-onde omkvæd. .. Så kan vi iflg. Huxi tø dem op, når politikerne en dag har fået en god ide, og verden er blevet et fredeligt sted.
Skøn humor. forfriskende og skarp. Godt gået.Se det show!
Læs mere om ham og showet på Huxibach.dk

Upassende
Frank Hvams show hedder meget passende “Upassende”, og han fik prøvet en del tekster af på publikum. Modsat Huxie holder han sig ikke fra at gå under bæltestedet, men det var ikke irriterende eller desperat, som når de uøvede stand up’ere tyer til en leflen for laveste fællesnævner i desperation over manglende respons og latter.

Frank Hvam, Iben Hjejle og Casper Christensen. TV2 ZULU. TV-komik. Klovn.

Frank er så prof og så selvsikker, at han kan tillade sig det upassende og gøre det endog vildt sjovt.Efterhånden som jubelen steg, kunne han også få venstre arm ud og agere med, fremfor at låse den fast 🙂 Hans mandlige dilemmaer i forhold til kvinders overgangsalder samt hans rablende monolog om opreklamerede sprøjteorgasmer var ustyrligt morsomme.
Skøn aften og virkelig godt at grine igennem sammen med 100 andre.
Læs mere om Frank og hans nye show på frankhvam.dk

 

En samsing kommer til byen og ser samsk kunst…

I dag var jeg i Aarhus og på besøg i Charlotte Foghs Galleri i Mejlgade 18 for med egne øjne at se  udstillingen med Benny Dröschers seneste værker. Jeg lovede hende at skrive en lille opdatering, og reklamere for udstillingen her – og det gør jeg med glæde.
Men I skal skynde jer. Det meste er for hunden da solgt!
Og mine elendige tlf. billeder kan på ingen måde retfærdiggøre virkeligheden.

Her er en usædvanligt værk med himmel, nat og intethed og de smukkeste rødder der leger troldetræ. Det er jeg vildt pjattet med. FullSizeRender-23 Der er mange lette elementer i billederne. Fugle og fjer bl.a. Faktisk flere fugle end jeg ellers har set. Herunder ses bl.a. to måger i aktiv dialog- hjælper den ene den anden med at få føde – eller slås de? Stæren hænger med hovedet nedad og tager ikke stilling til det…Der er sgu altid nogen der bare fløjter og ser den anden vej, ikke!FullSizeRender-21, kopi 2

Her har Benny sluppet birketræet løs i universet! Eller er det stukket af fra ham?

FullSizeRender-21 kopi Herunder er nogle store grene brækket af og lavet en afstikker, men fanget i flugten af kunstnerens hånd. Sikke et drama, han opnår!

FullSizeRender-21

Der er så mange nye aspekter i denne serie, og snart er billederne på vej ud i verden, og du kan ikke mere se dem. Benny har fanget legen, poesien, kraften og længslen på så mange spændende måder, synes jeg.
Skynd dig til Århus og se det hele live. Der er kun 2-3 uger tilbage…

PS. På vej ud af galleriet bør du besøge den italienske specialforretning på hjørnet af den port, du går ud af. Sikke nogle lækre varme sandwich han ku lave og butikken er fuld af lækkerier:-)

(de elendige billeder er taget af undertegnede og en ret brugt tlf. – sorry folks…)

Ugens kunstner bor på Samsø

Benny Dröscher fra Nordby blev ugens kunstner i uge 43.
Det kan jeg godt forstå!
Jeg er den heldig ejer af tre af Bennys skønne billeder, som er en daglig nydelse.

Benny har for tiden en soloudstilling i Mejlgade i Århus med sine seneste værker. Du kan se udstillingen i Charlotte Foghs Galleri, der kører til 14. nov. 2015.

Han er lige nu også på Skagens Museum i udstillingen Samling og samtid samt på Trapholt i udstillingen Ikke til salg.
Lad os lige lade billederne tale lidt for sig selv…

10405688_10152697584070953_6686942378604670901_n
1526767_652100134827978_422512782_n

10514636_718674318170559_1569789561578912986_n

10405688_10152697584070953_6686942378604670901_n

10422389_10153380096166264_6288185154199344415_n

                                              Billedet er fra åbningen af udstillingen i Skagen

424325_417401911631136_1554597002_n                                                Og her betragter kunstneren selv sit værk…

Du kan læse Thomas Klausens artikel om kunstneren i “Kunsten Nu” lige  HER

Her er en af Bennys svævende lette installationer…getFile

 A Sculpture with the Remembrance of a Pretty Boy Dancing in a Moonlit Garden             (Hommage a Alexander Kölpin), 2009. Foto: Anders Sune Berg
 Og her et af de mere bastante udtryk:
getFile                                          I am so tired of being an atheist, 2006. Foto: Benny Dröscher

 

Udover at være en fantastisk kunstner er Benny også…

fotograf…
555937_578530505518275_1760058998_n

æstet og nørd…
319075_444505738920753_1177415548_n

Filosof…602774_477894095581917_345992292_nHundeejer og -elsker…

10469724_743961018975222_7772219730927410709_n

Og humorist…
15629_464367336934593_41294945_n

Alle billeder er tyv-lånt fra Bennys FBside!